Weekendavisen.dk Website Review

Professionelle pyromaner | Weekendavisen

Klima. Energiminister Lars Christian Lilleholt har talt stolt om Danmarks vedvarende energiproduktion op til denne uges COP24 i Polen. Men over halvdelen af den vedvarende energi kommer fra forbrænding af biom e, særligt træpiller og flis. Det er ikke bæredygtigt, lyder kritikken.

Professionelle pyromaner

u00bbDet er jo helt, helt forkertu00ab Klimatopmu00f8det i den polske by Katowice, i hjertet af landets kulindustri, blev afholdt pu00e5 en dyster baggrund. De foruroligende overskrifter har nu00e6rmest stu00e5et i ku00f8: CO2-udledningen har aldrig vu00e6ret hu00f8jere. 2018 bliver det fjerdevarmeste u00e5r nogensinde u2013 lige i hu00e6lene pu00e5 de tre varmeste: 2015, 2016 og 2017. Den gru00f8nlandske indlandsis smelter tilsyneladende hurtigere, end vi troede. Koralrevene forsvinder. Insekterne du00f8r. Og Verdensbanken advarer om flere end 140 millioner klimamigranter i 2050. De nu00e6ste 10-12 u00e5r er derfor ifu00f8lge FNs klimapanel helt afgu00f8rende, hvis vi vil bevare kloden nogenlunde, som den ser ud i dag. u2013 Su00e5 det er vel ikke su00e5 mu00e6rkeligt at tu00e6nke, at verden er pu00e5 vej i en katastrofal retning, og at det nu er tid til drastisk handling? u00bbOverhovedet ikke,u00ab siger Lomborg. u00bbDet er det, der er su00e5 deprimerende ved hele klimadiskussionen. Hvis man kigger helt tilbage til 1980erne, har klimadiskussionen vu00e6ret karakteriseret af en fortu00e6lling om, at hvis vi ikke gu00f8r usandsynligt meget inden for de nu00e6ste ti u00e5r, vil vi du00f8. Og hver eneste gang, nu00e5r man er kommet frem til deadline, er det igen om ti u00e5r.u00ab u2013 Su00e5 de dystre forudsigelser er forkerte? u00bbKlimau00f8konomer har brugt de sidste 30 u00e5r pu00e5 at undersu00f8ge, hvad global opvarmning kommer til at koste os. En af dem er amerikaneren William Nordhaus, som lige har fu00e5et Nobelprisen. Og svaret er, at hen mod ningen af u00e5rhundredet vil global opvarmning formentlig betyde, at hver enkelt person vil miste omkring to-fire procent af sin indkomst. Det er ikke nul. Det er grunden til, at det er et problem. Men husk lige pu00e5, at vi pu00e5 det tidspunkt formentlig vil vu00e6re 400-500 procent rigere.u00ab u2013 Tal er jo u00e9n ting. Der er ogsu00e5 en folkelig stemning og fu00f8lelse. Der er klimademonstrationer over hele verden. Der er unge skole- og gymnasieelever, som gu00e5r pu00e5 gaden, fordi de er meget bekymrede. Skal man ikke lytte til denne folkelige bekymring? u00bbJo, selvfu00f8lgelig skal man lytte til dem. Men det er bekymrende, hvis folk er helt galt afmarcherede pu00e5 grund af de mange overskrifter. Der var eksempelvis en student, som sagde: u2019Hvad er pointen med at gu00e5 i skole, nu00e5r der formentlig ikke er nogen skole, ikke er noget liv, ikke er nogen planet om 20-30 u00e5r?u2019 Jamen, hvad er det for en verden, du lever i? Det er jo helt, helt, helt forkert. Det er overhovedet ikke det, FNs klimapanel siger.u00ab u2013 Hvilke konsekvenser har det? u00bbVi er ved at ku00f8re os selv op i lidt af et hysteri. Og det er svu00e6rt at forestille sig, at vi tru00e6ffer gode be ninger under hysteri. Vi ender med at lave symbolske be ninger, som vi grinede ad i gamle dage. De primitive samfund lavede regndans, som var en mu00e5de at fu00e5 hele samfundet til at opleve, at de havde kontrol over ting, som de i realiteten ikke havde kontrol over. Jeg synes mu00e5ske, vi burde vu00e6re kommet et stykke videre, end at vi bare danser symbolsk regndans igen.u00ab Den teknologiske lu00f8sning u2013 I u00f8jeblikket taler man meget om, hvad den enkelte forbruger selv kan gu00f8re for at leve mere klimavenligt: Drop de ru00f8de bu00f8ffer, drop flyrejserne, skift dieselbilen ud med en elbil, tag toget, genbrug mere og tu00e6nk i det hele taget over, om du har brug for den ene dims og den anden dut. Er det ikke nu00f8dvendigt, at vi alle tu00e6nker mere over det? u00bbVi fu00e5r aldrig lu00f8st klimaproblemet med individuel handling. Hvis hver og en af os gu00f8r en lille smule, ja, su00e5 ender vi med at gu00f8re u2026 en lille smule. Jeg er selv vegetar, su00e5 jeg synes, det er fint, hvis flere bliver vegetarer. Men man skal bare vu00e6re opmu00e6rksom pu00e5, at det formentlig kun sku00e6rer et par procent af CO2-udslippet. Tilsvarende med elbiler. Det internationale energiagentur anslu00e5r, at vi i 2040 mu00e5ske kan ende med 280 millioner elbiler. Det er 15 procent af den globale bilpark, og det vil sku00e6re CO2-udledningen med u00e9n procent, fordi fossile bru00e6ndsler stadig vil udgu00f8re omkring 75 procent af elektricitetsforsyningen i 2040. Og fordi flere elbiler vil betyde faldende oliepriser og stu00f8rre forbrug andre steder.u00ab u2013 Hvad er su00e5 det bedste, den enkelte forbruger kan gu00f8re? u00bbDet er jo det, der er su00e5 deprimerende. Svaret er: Det er ikke dig, det handler om. Den eneste lu00f8sning pu00e5 stort set alle store problemer gennem hele menneskets historie er teknologi.u00ab u2013 Hvad nu hvis man ikke finder pu00e5 den rigtige teknologi? u00bbSu00e5 fu00e5r vi ikke lu00f8st klimaproblemet. Vi kan godt ende et sted, hvor det viser sig, at det her er teknologisk ulu00f8seligt, men det er ikke den historie, menneskeheden typisk har oplevet. Vi snakker om fremtiden, su00e5 vi kan ikke vide det, men vi har jo rent faktisk stu00e5et med rigtig, rigtig mange udfordringer, og der er ikke rigtigt nogen af dem, som vi ikke har kunnet tackle endnu.u00ab u2013 Indvendingen mod det er, at man ikke bare kan satse pu00e5 teknologi. Vi bliver ogsu00e5 nu00f8dt til at gu00f8re noget nu for at vu00e6re pu00e5 den sikre side. Det skriver FNs klimapanel ogsu00e5 i deres seneste rapport om, hvordan vi kan holde den globale opvarmning under 1,5 grad: Forsinket handling har konsekvenser. u00bbDet, FN siger, er: Hvis du vil overholde 1,5 grad, su00e5 er det billigere at starte nu end at starte senere. Det er rigtigt. Men det er ogsu00e5, fordi man antager noget, der er helt absurd latterligt. Der er ingen i den her klimadebat, der tror pu00e5, at vi kan nu00e5 1,5 grad. Hvis man gu00f8r det, su00e5 bedrager man sig selv. Nobelprisvinderen Nordhaus siger, at det er urealistisk, at vi kan nu00e5 ned under 2,5 grader selv med ekstreme politikker i alle lande lige med det samme u2013 og lu00e6g lige mu00e6rke til, at vi vil komme til at betale usandsynligt dyrt for det.u00ab u2013 Tu00e6nker du aldrig selv: Hvad nu hvis jeg tager fejl? Hvad nu hvis vi faktisk styrer mod en klimakatastrofe, som er meget vu00e6rre, end hvad alle mulige u00f8konomiske modeller, der er fremskrevet til 2100, forudsiger? u00bbDer er en risiko for, at vi alle har taget fejl. Men vi har rent faktisk kigget pu00e5, hvad der er en god insurance policy. Det gjorde vi inden klimatopmu00f8det i Ku00f8benhavn i 2009, sammen med 27 klimau00f8konomer og 3 nobelpristagere. De vurderede, at man ogsu00e5 skal kigge pu00e5 geo engineering. Det er principielt at su00e6tte solbriller pu00e5 Jorden, su00e5 der kommer en lille smule mindre energi ind. Det ved vi, man kan gu00f8re. Vi argumenterer ikke for, at man skal gu00f8re det, men at man skal investere i forskning og udvikling, su00e5 man kan gu00f8re det, hvis der sker noget alvorligt.u00ab u2013 Kan du pege pu00e5 u00e9t sted, hvor du er blevet klogere de sidste 10-15 u00e5r? u00bbI 1998 var alt det her nyt for mig. Jeg sagde primu00e6rt, at de nuvu00e6rende klimapolitikker ikke fungerer su00e6rligt godt. Men jeg var endnu ikke blevet klar over, hvor meget innovation kan gu00f8re. Det er en lu00f8sning, vi nu kan se er ganske effektiv. Vi mu00e5 huske, at vi ikke udleder CO2 for at genere Al Gore eller Greenpeace. Vi gu00f8r det, fordi det er en sideeffekt af at leve det liv, vi gu00f8r. Det, der har gjort verden rig, er i enormt hu00f8j grad, at vi har fu00e5et adgang til utroligt meget mere energi. For 250 u00e5r siden havde du tru00e6 til at holde dig varm, dyr til at tru00e6kke, vindmu00f8ller til at male korn, og ellers var det dig, der lavede alt arbejdet. Su00e5 er livet ing hu00e5rdt. Og du kan ikke fu00e5 de fleste til at sige: u2019Arh, det vil jeg sgu godt tilbage til.u2019 Den eneste mu00e5de, du kan stoppe fossile bru00e6ndsler, er ved at forske og udvikle billigere og bedre gru00f8n energi.u00ab   Lu00e6s ogsu00e5 Magnus Boding Hansens reportage fra COP24 i Katowice: u00bbAfmu00e5lt bekymrede polakkeru00ab Lu00e6s ogsu00e5 artiklen om, at halvdelen af den u00bbvedvarendeu00ab energi i Danmark kommer fra forbru00e6nding af biom e: u00bbProfessionelle pyromaneru00ab   ,size:4,urls:{articleUrl:/2018-50/samfund/den-globale-regndans,linkpulseUrl:http://www.weekendavisen.dk/content/item/11880},imageUrl:https://weekendavisen.dk/media/cache/resolve/teaser_deck/image/1/16606/22511877-saxo-photo.jpeg,category:Samfund,edition:{id:126,year:2018,edition:50,publicationDate:2018-12-14,published:true,editionSections:[{id:592,section:{id:1,name:Samfund,identifier:samfund},url:/2018-50/samfund},{id:593,section:{id:2,name:Kultur,identifier:kultur},url:/2018-50/kultur},{id:594,section:{id:3,name:Bu00f8ger,identifier:boeger},url:/2018-50/boeger},{id:595,section:{id:4,name:Ideer,identifier:ideer},url:/2018-50/ideer},{id:596,section:{id:5,name:Faktisk,identifier:faktisk},url:/2018-50/faktisk}]},audio:{link:,readByAuthor:false}},formattedFreeText:[]} Klima. Energiminister Lars Christian Lilleholt har talt stolt om Danmarks vedvarende energiproduktion op til denne uges COP24 i Polen. Men over halvdelen af den vedvarende energi kommer fra forbrænding af biom e, særligt træpiller og flis. Det er ikke bæredygtigt, lyder kritikken. Professionelle pyromaner

Hvor skal vi skrive under? | Weekendavisen

Bank. »Vi skal aldrig sætte profit før etik,« sagde Michael Rasmussen, formand for Finans Danmark, forleden. De ord kan hurtigt komme til at hjemsøge sektoren.

Hvor skal vi skrive under?

u00bbDet er jo helt, helt forkertu00ab Klimatopmu00f8det i den polske by Katowice, i hjertet af landets kulindustri, blev afholdt pu00e5 en dyster baggrund. De foruroligende overskrifter har nu00e6rmest stu00e5et i ku00f8: CO2-udledningen har aldrig vu00e6ret hu00f8jere. 2018 bliver det fjerdevarmeste u00e5r nogensinde u2013 lige i hu00e6lene pu00e5 de tre varmeste: 2015, 2016 og 2017. Den gru00f8nlandske indlandsis smelter tilsyneladende hurtigere, end vi troede. Koralrevene forsvinder. Insekterne du00f8r. Og Verdensbanken advarer om flere end 140 millioner klimamigranter i 2050. De nu00e6ste 10-12 u00e5r er derfor ifu00f8lge FNs klimapanel helt afgu00f8rende, hvis vi vil bevare kloden nogenlunde, som den ser ud i dag. u2013 Su00e5 det er vel ikke su00e5 mu00e6rkeligt at tu00e6nke, at verden er pu00e5 vej i en katastrofal retning, og at det nu er tid til drastisk handling? u00bbOverhovedet ikke,u00ab siger Lomborg. u00bbDet er det, der er su00e5 deprimerende ved hele klimadiskussionen. Hvis man kigger helt tilbage til 1980erne, har klimadiskussionen vu00e6ret karakteriseret af en fortu00e6lling om, at hvis vi ikke gu00f8r usandsynligt meget inden for de nu00e6ste ti u00e5r, vil vi du00f8. Og hver eneste gang, nu00e5r man er kommet frem til deadline, er det igen om ti u00e5r.u00ab u2013 Su00e5 de dystre forudsigelser er forkerte? u00bbKlimau00f8konomer har brugt de sidste 30 u00e5r pu00e5 at undersu00f8ge, hvad global opvarmning kommer til at koste os. En af dem er amerikaneren William Nordhaus, som lige har fu00e5et Nobelprisen. Og svaret er, at hen mod ningen af u00e5rhundredet vil global opvarmning formentlig betyde, at hver enkelt person vil miste omkring to-fire procent af sin indkomst. Det er ikke nul. Det er grunden til, at det er et problem. Men husk lige pu00e5, at vi pu00e5 det tidspunkt formentlig vil vu00e6re 400-500 procent rigere.u00ab u2013 Tal er jo u00e9n ting. Der er ogsu00e5 en folkelig stemning og fu00f8lelse. Der er klimademonstrationer over hele verden. Der er unge skole- og gymnasieelever, som gu00e5r pu00e5 gaden, fordi de er meget bekymrede. Skal man ikke lytte til denne folkelige bekymring? u00bbJo, selvfu00f8lgelig skal man lytte til dem. Men det er bekymrende, hvis folk er helt galt afmarcherede pu00e5 grund af de mange overskrifter. Der var eksempelvis en student, som sagde: u2019Hvad er pointen med at gu00e5 i skole, nu00e5r der formentlig ikke er nogen skole, ikke er noget liv, ikke er nogen planet om 20-30 u00e5r?u2019 Jamen, hvad er det for en verden, du lever i? Det er jo helt, helt, helt forkert. Det er overhovedet ikke det, FNs klimapanel siger.u00ab u2013 Hvilke konsekvenser har det? u00bbVi er ved at ku00f8re os selv op i lidt af et hysteri. Og det er svu00e6rt at forestille sig, at vi tru00e6ffer gode be ninger under hysteri. Vi ender med at lave symbolske be ninger, som vi grinede ad i gamle dage. De primitive samfund lavede regndans, som var en mu00e5de at fu00e5 hele samfundet til at opleve, at de havde kontrol over ting, som de i realiteten ikke havde kontrol over. Jeg synes mu00e5ske, vi burde vu00e6re kommet et stykke videre, end at vi bare danser symbolsk regndans igen.u00ab Den teknologiske lu00f8sning u2013 I u00f8jeblikket taler man meget om, hvad den enkelte forbruger selv kan gu00f8re for at leve mere klimavenligt: Drop de ru00f8de bu00f8ffer, drop flyrejserne, skift dieselbilen ud med en elbil, tag toget, genbrug mere og tu00e6nk i det hele taget over, om du har brug for den ene dims og den anden dut. Er det ikke nu00f8dvendigt, at vi alle tu00e6nker mere over det? u00bbVi fu00e5r aldrig lu00f8st klimaproblemet med individuel handling. Hvis hver og en af os gu00f8r en lille smule, ja, su00e5 ender vi med at gu00f8re u2026 en lille smule. Jeg er selv vegetar, su00e5 jeg synes, det er fint, hvis flere bliver vegetarer. Men man skal bare vu00e6re opmu00e6rksom pu00e5, at det formentlig kun sku00e6rer et par procent af CO2-udslippet. Tilsvarende med elbiler. Det internationale energiagentur anslu00e5r, at vi i 2040 mu00e5ske kan ende med 280 millioner elbiler. Det er 15 procent af den globale bilpark, og det vil sku00e6re CO2-udledningen med u00e9n procent, fordi fossile bru00e6ndsler stadig vil udgu00f8re omkring 75 procent af elektricitetsforsyningen i 2040. Og fordi flere elbiler vil betyde faldende oliepriser og stu00f8rre forbrug andre steder.u00ab u2013 Hvad er su00e5 det bedste, den enkelte forbruger kan gu00f8re? u00bbDet er jo det, der er su00e5 deprimerende. Svaret er: Det er ikke dig, det handler om. Den eneste lu00f8sning pu00e5 stort set alle store problemer gennem hele menneskets historie er teknologi.u00ab u2013 Hvad nu hvis man ikke finder pu00e5 den rigtige teknologi? u00bbSu00e5 fu00e5r vi ikke lu00f8st klimaproblemet. Vi kan godt ende et sted, hvor det viser sig, at det her er teknologisk ulu00f8seligt, men det er ikke den historie, menneskeheden typisk har oplevet. Vi snakker om fremtiden, su00e5 vi kan ikke vide det, men vi har jo rent faktisk stu00e5et med rigtig, rigtig mange udfordringer, og der er ikke rigtigt nogen af dem, som vi ikke har kunnet tackle endnu.u00ab u2013 Indvendingen mod det er, at man ikke bare kan satse pu00e5 teknologi. Vi bliver ogsu00e5 nu00f8dt til at gu00f8re noget nu for at vu00e6re pu00e5 den sikre side. Det skriver FNs klimapanel ogsu00e5 i deres seneste rapport om, hvordan vi kan holde den globale opvarmning under 1,5 grad: Forsinket handling har konsekvenser. u00bbDet, FN siger, er: Hvis du vil overholde 1,5 grad, su00e5 er det billigere at starte nu end at starte senere. Det er rigtigt. Men det er ogsu00e5, fordi man antager noget, der er helt absurd latterligt. Der er ingen i den her klimadebat, der tror pu00e5, at vi kan nu00e5 1,5 grad. Hvis man gu00f8r det, su00e5 bedrager man sig selv. Nobelprisvinderen Nordhaus siger, at det er urealistisk, at vi kan nu00e5 ned under 2,5 grader selv med ekstreme politikker i alle lande lige med det samme u2013 og lu00e6g lige mu00e6rke til, at vi vil komme til at betale usandsynligt dyrt for det.u00ab u2013 Tu00e6nker du aldrig selv: Hvad nu hvis jeg tager fejl? Hvad nu hvis vi faktisk styrer mod en klimakatastrofe, som er meget vu00e6rre, end hvad alle mulige u00f8konomiske modeller, der er fremskrevet til 2100, forudsiger? u00bbDer er en risiko for, at vi alle har taget fejl. Men vi har rent faktisk kigget pu00e5, hvad der er en god insurance policy. Det gjorde vi inden klimatopmu00f8det i Ku00f8benhavn i 2009, sammen med 27 klimau00f8konomer og 3 nobelpristagere. De vurderede, at man ogsu00e5 skal kigge pu00e5 geo engineering. Det er principielt at su00e6tte solbriller pu00e5 Jorden, su00e5 der kommer en lille smule mindre energi ind. Det ved vi, man kan gu00f8re. Vi argumenterer ikke for, at man skal gu00f8re det, men at man skal investere i forskning og udvikling, su00e5 man kan gu00f8re det, hvis der sker noget alvorligt.u00ab u2013 Kan du pege pu00e5 u00e9t sted, hvor du er blevet klogere de sidste 10-15 u00e5r? u00bbI 1998 var alt det her nyt for mig. Jeg sagde primu00e6rt, at de nuvu00e6rende klimapolitikker ikke fungerer su00e6rligt godt. Men jeg var endnu ikke blevet klar over, hvor meget innovation kan gu00f8re. Det er en lu00f8sning, vi nu kan se er ganske effektiv. Vi mu00e5 huske, at vi ikke udleder CO2 for at genere Al Gore eller Greenpeace. Vi gu00f8r det, fordi det er en sideeffekt af at leve det liv, vi gu00f8r. Det, der har gjort verden rig, er i enormt hu00f8j grad, at vi har fu00e5et adgang til utroligt meget mere energi. For 250 u00e5r siden havde du tru00e6 til at holde dig varm, dyr til at tru00e6kke, vindmu00f8ller til at male korn, og ellers var det dig, der lavede alt arbejdet. Su00e5 er livet ing hu00e5rdt. Og du kan ikke fu00e5 de fleste til at sige: u2019Arh, det vil jeg sgu godt tilbage til.u2019 Den eneste mu00e5de, du kan stoppe fossile bru00e6ndsler, er ved at forske og udvikle billigere og bedre gru00f8n energi.u00ab   Lu00e6s ogsu00e5 Magnus Boding Hansens reportage fra COP24 i Katowice: u00bbAfmu00e5lt bekymrede polakkeru00ab Lu00e6s ogsu00e5 artiklen om, at halvdelen af den u00bbvedvarendeu00ab energi i Danmark kommer fra forbru00e6nding af biom e: u00bbProfessionelle pyromaneru00ab   ,size:4,urls:{articleUrl:/2018-50/samfund/den-globale-regndans,linkpulseUrl:http://www.weekendavisen.dk/content/item/11880},imageUrl:https://weekendavisen.dk/media/cache/resolve/teaser_deck/image/1/16606/22511877-saxo-photo.jpeg,category:Samfund,edition:{id:126,year:2018,edition:50,publicationDate:2018-12-14,published:true,editionSections:[{id:592,section:{id:1,name:Samfund,identifier:samfund},url:/2018-50/samfund},{id:593,section:{id:2,name:Kultur,identifier:kultur},url:/2018-50/kultur},{id:594,section:{id:3,name:Bu00f8ger,identifier:boeger},url:/2018-50/boeger},{id:595,section:{id:4,name:Ideer,identifier:ideer},url:/2018-50/ideer},{id:596,section:{id:5,name:Faktisk,identifier:faktisk},url:/2018-50/faktisk}]},audio:{link:,readByAuthor:false}},formattedFreeText:[]} {teaser:{authors:[{profileName:Jon Hustad,description:}],related:[{authors:[],related:[null],id:12008,superTitle:,title:1006280515_kunst-eller-forbrydelse.mp3,teaserTitle:null,authorFreeText:,playlist:null,relatedPlaylist:null,videoType:4,link:s3://www.weekendavisen.dk/audio/articles/2018-50/1006280515_kunst-eller-forbrydelse.mp3,skipAds:0,skipAutoPlay:0,playlistDescription:null,summary:,teaserSummary:null,body:,type:videoarticleplus,paidBody:,size:1,urls:{articleUrl:/samfund/1006280515kunst-eller-forbrydelse.mp3,linkpulseUrl:http://www.weekendavisen.dk/content/item/12008},imageUrl:,category:Samfund,edition:null,audio:{link:,readByAuthor:false}}],id:11921,superTitle:6,title:Kunst eller forbrydelse,teaserTitle:null,authorFreeText:Jon Hustad,source:null,summary:Norge. Hvor langt kan gode mennesker pu00e5 venstreflu00f8jen gu00e5 politisk uden at miste stu00f8tte fra Oslos biskop? Og er Norges jus minister virkelig u00bben snushane, et svineu00f8re, en snylter, der gnaver i hu00e5bets ru00f8dderu00ab? Nu har hans hjem vu00e6ret udsat for angreb.,teaserSummary:null,body:I Oslo natten til torsdag for fjorten dage siden blev Fremskrittspartiets jus minister, Tor Mikkel Waras, bil og villa overmalet med hagekors og ordet u00bbracistu00ab. Gerningsmu00e6ndene forsu00f8gte ogsu00e5 at su00e6tte ild til hans bil. Man kan spu00f8rge, hvorfor hans hjem og han selv ikke blev bevogtet af politiets sikkerhedstjeneste, isu00e6r fordi hans forgu00e6nger i embedet, Sylvi Listhaug, blandt andet pu00e5 grund af hu00e5rde udfald mod islam og Arbeiterpartiets indvandringspolitik, var under politibeskyttelse. Man kan tilfu00f8je, at Wara overtog embedet for at skabe ro omkring norsk indvandringspolitik, og at der su00e5dan set ikke er tradition for, at ministre er under politibevogtning i Norge. Det hu00f8rer med i billedet, at der ikke er den store tvivl om, at Wara stu00e5r langt fra Listhaug politisk. Hun blev tvunget ud af embedet pu00e5 grund af sin retorik og sine konstante forsu00f8g pu00e5 at fu00e5 indfu00f8rt stramninger i indvandringspolitikken. Wara blev derimod i sin tid tvunget ud af Fremskrittspartiet, fordi han var liberalist og gik ind for fri indvandring. Han gik ogsu00e5 ind for at importere en million Hongkong-kinesere til sit eget amt, Finnmark, som er meget stort, men kun har 75.000 indbyggere. Hvorfor en million Hongkong-kinesere skulle have lyst til at flytte hu00f8jt mod nord til den russiske gru00e6nse, melder historien ikke noget om. Men nu er Wara altsu00e5 tilbage i Fremskrittspartiets vold og ansvarlig for en indvandringspolitik, som store dele af venstreflu00f8jen mener er for streng. Kort fu00f8r angrebet pu00e5 sit hjem lagde den ellers anonyme jus minister en sju00e6lden opdatering ud pu00e5 Facebook. Han indledte med et citat fra et aktuelt teaterstykke, han og hans samlever helt ufrivilligt er blevet en del af: u00bbu2019En gang imellem ser vi jer pu00e5 den anden side af sovevu00e6relsesvinduerne: I er snushaner, svineu00f8rer, snyltere, der gnaver i hu00e5bets ru00f8dder.u2019 Su00e5dan siges det i forestillingen pu00e5 Black Box Teater, som viser film fra mit hus og mit sovevu00e6relsesvindue. Den kvinde, jeg har delt hus og seng med i fireogtyve u00e5r, har aldrig su00f8gt opmu00e6rksomhed u2013 dette er hendes svar.u00ab,type:newsarticleplus,paidBody:I Oslo natten til torsdag for fjorten dage siden blev Fremskrittspartiets jus minister, Tor Mikkel Waras, bil og villa overmalet med hagekors og ordet u00bbracistu00ab. Gerningsmu00e6ndene forsu00f8gte ogsu00e5 at su00e6tte ild til hans bil. Man kan spu00f8rge, hvorfor hans hjem og han selv ikke blev bevogtet af politiets sikkerhedstjeneste, isu00e6r fordi hans forgu00e6nger i embedet, Sylvi Listhaug, blandt andet pu00e5 grund af hu00e5rde udfald mod islam og Arbeiterpartiets indvandringspolitik, var under politibeskyttelse. Man kan tilfu00f8je, at Wara overtog embedet for at skabe ro omkring norsk indvandringspolitik, og at der su00e5dan set ikke er tradition for, at ministre er under politibevogtning i Norge. Det hu00f8rer med i billedet, at der ikke er den store tvivl om, at Wara stu00e5r langt fra Listhaug politisk. Hun blev tvunget ud af embedet pu00e5 grund af sin retorik og sine konstante forsu00f8g pu00e5 at fu00e5 indfu00f8rt stramninger i indvandringspolitikken. Wara blev derimod i sin tid tvunget ud af Fremskrittspartiet, fordi han var liberalist og gik ind for fri indvandring. Han gik ogsu00e5 ind for at importere en million Hongkong-kinesere til sit eget amt, Finnmark, som er meget stort, men kun har 75.000 indbyggere. Hvorfor en million Hongkong-kinesere skulle have lyst til at flytte hu00f8jt mod nord til den russiske gru00e6nse, melder historien ikke noget om. Men nu er Wara altsu00e5 tilbage i Fremskrittspartiets vold og ansvarlig for en indvandringspolitik, som store dele af venstreflu00f8jen mener er for streng. Kort fu00f8r angrebet pu00e5 sit hjem lagde den ellers anonyme jus minister en sju00e6lden opdatering ud pu00e5 Facebook. Han indledte med et citat fra et aktuelt teaterstykke, han og hans samlever helt ufrivilligt er blevet en del af: u00bbu2019En gang imellem ser vi jer pu00e5 den anden side af sovevu00e6relsesvinduerne: I er snushaner, svineu00f8rer, snyltere, der gnaver i hu00e5bets ru00f8dder.u2019 Su00e5dan siges det i forestillingen pu00e5 Black Box Teater, som viser film fra mit hus og mit sovevu00e6relsesvindue. Den kvinde, jeg har delt hus og seng med i fireogtyve u00e5r, har aldrig su00f8gt opmu00e6rksomhed u2013 dette er hendes svar.u00ab Waras samlever hedder Laila Anita Bertheussen. Hun havde skrevet en kronik i Verdens Gang. Den var kun underskrevet u00bbmoru00ab. Den var et svar til Pia Maria Roll, som er instruktu00f8ren pu00e5 det nu00e6vnte teaterstykke, der hedder Ways of Seeing. Hun har skrevet stykket sammen med tre indvandrere, der spiller med i forestillingen pu00e5 Black Box Teater. Roll havde pu00e5 NRK beklaget sig over, at Waras samlever havde stu00e5et oprejst blandt publikum og filmet forestillingen. Samleveren, Bertheussen, skrev i kronikken, at hun ikke havde haft noget valg. Pu00e5 grund af en sygdom kunne hun ikke sidde ned, men havde kun to mulige stillinger, stu00e5ende eller sengeliggende. Men hvorfor havde Bertheussen forsu00f8gt at filme forestillingen, fu00f8r hun efter eget udsagn fu00f8lte sig tvunget til at gu00e5, fordi hun blev udsat for u00bbtruendeu00ab opfu00f8rsel fra de ansatte ved Black Box? Lad os pru00f8ve en anden vinkel, var hendes tanke. Den 4. april i u00e5r blev Wara udnu00e6vnt til jus minister. Dagen efter begyndte nogle personer at filme hans hjem. Det blev de ved med. Wara blev blandt andet filmet i haven, og hans familie gennem vinduerne. Han var ikke alene om at blive filmet. Et islamkritisk stortingsmedlem fra Fremskrittspartiet, Christian Tybring-Gjedde, blev filmet hjemme pu00e5 lignende mu00e5de. Det samme blev redaktu00f8ren af den islam- og indvandrerkritiske hjemmeside Resett, Helge Luru00e5s. Ensemblet bag Ways of Seeing har skabt teaterstykket for at su00e6tte fokus pu00e5 den voksende institutionelle racisme i Norge, fortu00e6ller de selv pu00e5 Black Boxu2019 hjemmeside. De har u00bbkortlagt de netvu00e6rk, der har interesse i at gu00f8re Norge til et mere racistisk samfundu00ab, og disses repru00e6sentanter, som de ser u00bbgennem sovevu00e6relsesvinduerneu00ab, kalder de i samme tekst for u00bbsnushaner, svineu00f8rer, snyltere, der gnaver i hu00e5bets ru00f8dderu00ab. Pu00e5 scenen fortu00e6ller de tre indvandrere deres historier, mens der pu00e5 et filmlu00e6rred bag dem hele tiden bliver vist film fra blandt andet de tre nu00e6vnte personers privathjem. u00bbLu00f8b hen og ku00f8b billetteru00ab Men der er ogsu00e5 en fjerde deltager i stykket, nemlig den forhenvu00e6rende hu00f8jesteretsdommer Ketil Lund. Det viser sig, at han overraskede skuespillerne i buskadset, mens de filmede et af hjemmene. Det syntes han var interessant, og han blev derfor en integreret del af forestillingen. Fu00f8r Lund blev dommer, var han en kendt freds- og venstreflu00f8jsaktivist. Da Muren faldt i 1989, blev han af Stortinget udnu00e6vnt til leder af en undersu00f8gelseskommission, der skulle undersu00f8ge de hemmelige efterretningstjenester. Han konstaterede, at sikkerhedsmyndighederne og tidligere regeringer havde fejlfortolket norsk lov. En vu00e6sentlig del af overvu00e5gningen af blandt andre norske kommunister under Den Kolde Krig havde vu00e6ret lovstridig, mente Lund. Fra scenen fortu00e6ller han om dengang, han var leder af undersu00f8gelseskommissionen. Hvordan har den norske offentlighed reageret pu00e5 dette teaterstykke? Det fik ingen opmu00e6rksomhed, fu00f8r en anden islamkritisk hjemmeside, HRS, fortalte om det. HRS ledes af Norges mest kendte islamkritiker, Hege Storhaug. Ensemblet havde forsu00f8gt at finde Storhaugs hjem for at filme det, men det lykkedes ikke. Storhaug har boet pu00e5 en hemmelig adresse, lige siden hun blev udsat for voldelige angreb. HRS kunne fortu00e6lle, at Tybring-Gjeddes kone havde reageret stu00e6rkt og oplevet det alt sammen som truende, blandt andet fordi en af skuespillerne og forfatterne, Sara Baban, pu00e5 sin Facebook-side havde en tegning af en kvinde med automatgevu00e6r som profilbillede. Herefter begyndte aviserne at skrive om sagen, og Verdens Gang har pu00e5 lederplads taget afstand fra filmoptagelserne. Men langtfra alle har vu00e6ret afvisende, og stu00f8tten fra venstreflu00f8jen har vu00e6ret stor. En af dem, der har udtrykt glu00e6de over stykket, er Oslos biskop Kari Veiteberg, som pu00e5 Facebook har skrevet u00bblu00f8b hen og ku00f8b billetteru00ab. u00bbJeg vil bare sige et stort BRAVO,u00ab selv om forestillingen u00bbhar fu00e5et mange besynderlige anmeldelseru00ab, isu00e6r fra u00bbdet yderste hu00f8jre, som ikke mener, at den slags skal have statsstu00f8tteu00ab. Men forestillingen, der u00bbflytter det yderste hu00f8jres stu00f8tter ind pu00e5 scenen, ind i offentligheden og ind i vores opmu00e6rksomhedu00ab, hvis vi skal tro Oslos biskop, mister ikke statsstu00f8tten. Pu00e5 et spu00f8rgsmu00e5l fra avisen Dagbladet vedru00f8rende statsstu00f8tten til Black Box Teater svarer kulturministeren Trine Skei Grande, der er leder af partiet Venstre: u00bbSom kulturminister blander jeg mig selvfu00f8lgelig ikke i kunstneriske udtryk. Vi har for u00f8vrigt foru00f8get bevillingen til Black Box bu00e5de i fjor og i u00e5r.u00ab At invadere andres privatejendom Er det lovligt at filme offentlige personer og deres familier i privathjem? Instruktu00f8ren af Ways of Seeing, Pia Maria Roll, siger, at hun har afklaret de juridiske problemer, at hun ikke foretager sig noget ulovligt, og at det hele er u00bbhelt uproblematisku00ab. Bu00e5de hun og Ketil Lund henviser til ytringsfriheden. En, der ikke er enig, er den kendte juraprofessor Geir Woxholth. Han skriver pu00e5 Facebook u2013 ja, der sker meget pu00e5 Facebook i Norge u2013 at han er uindskru00e6nket forsvarer af ytringsfriheden. Men u00bbhvis det er rigtigt, at de, der har filmet huse og vu00e6relser u2013 hvad der af beboerne opfattes som en fredskru00e6nkelse u2013 og at det er sket ved, at ophavsmu00e6ndene til optagelserne har befundet sig pu00e5 ejendom tilhu00f8rende de anfu00e6gtede personer, er jeg ikke i tvivl om, at det er strafbart som hensynslu00f8s adfu00e6rd [u2026]. Ingen kan under pu00e5beru00e5belse af at udu00f8ve kunst eller vu00e6re kunstner invadere andres privatejendom og videofilme andres privatliv.u00ab Hvad der videre vil ske, er uvist. Politiet efterforsker angrebet pu00e5 Waras hjem, som han selv siger er u00bbet angreb pu00e5 demokratietu00ab. De personer, der stod bag dette angreb, er endnu ikke pu00e5grebet. Det stu00e5r heller ikke klart, om politiet kommer til at efterforske filmoptagelserne. Men efter angrebet er der blevet forholdsvis stille hos dem, som stu00f8tter stykket og ensemblet pu00e5 Black Box Teater. Oslos biskop slettede fu00f8rst de kritiske bemu00e6rkninger under sit indlu00e6g pu00e5 Facebook. Nu har hun ogsu00e5 slettet hele indlu00e6gget. Sara Baban, hende med tegningen af kvinden med automatriflen, fortu00e6ller til Dagbladet, at hun har anmeldt trusler til politiet. u00bbDe skriver, at de ved, hvor jeg bor, at jeg snart bliver deporteret, og su00e5 sammenligner de mig med Quisling.u00ab Jus ministeren har nu fu00e5et politibevogtning. u00bbKreativitet er smittende,u00ab sagde Einstein. u00bbGiv den videre.u00ab Man kan spu00f8rge, om det var denne form for kreativitet, han havde i tankerne. Vi kan i hvert fald slu00e5 fast, at kreativitetens klareste udslag har givet politiet mere at bestille. Oversat af Claus Bech. ,size:3,urls:{articleUrl:/2018-50/samfund/kunst-eller-forbrydelse,linkpulseUrl:http://www.weekendavisen.dk/content/item/11921},imageUrl:https://weekendavisen.dk/media/cache/resolve/teaser_deck/image/1/17219/22526186-norway-politics.jpg,category:Samfund,edition:{id:126,year:2018,edition:50,publicationDate:2018-12-14,published:true,editionSections:[{id:592,section:{id:1,name:Samfund,identifier:samfund},url:/2018-50/samfund},{id:593,section:{id:2,name:Kultur,identifier:kultur},url:/2018-50/kultur},{id:594,section:{id:3,name:Bu00f8ger,identifier:boeger},url:/2018-50/boeger},{id:595,section:{id:4,name:Ideer,identifier:ideer},url:/2018-50/ideer},{id:596,section:{id:5,name:Faktisk,identifier:faktisk},url:/2018-50/faktisk}]},audio:{link:,readByAuthor:false}},formattedFreeText:[{profileName:Jon Hustad,description:}]} Bank. »Vi skal aldrig sætte profit før etik,« sagde Michael Rasmussen, formand for Finans Danmark, forleden. De ord kan hurtigt komme til at hjemsøge sektoren. Hvor skal vi skrive under?

Ugens artikler | Weekendavisen

Ugens artikler | Weekendavisen

Med stor alvor Den 30. august i u00e5r er en lektor pu00e5 humaniora indkaldt til tjenstlig samtale u2013 Weekendavisen er bekendt med hans identitet, men han u00f8nsker hverken navn eller stilling oplyst. Ud over lektoren og hans bisidder sidder viceinstitutlederen, en specialkonsulent fra HR og dekan Jesper Kallestrup med ved bordet. Lektoren ved ikke helt pru00e6cist, hvad samtalen skal dreje sig om, men det afslu00f8rer dekanen: Ledelsen er blevet kontaktet af otte anonyme studerende, hvis identitet de kender til, samt to yderligere, hvis identitet de ikke kender. Sammen har de kritiseret forhold omkring hans undervisning. Det drejer sig om u00bbalvorlige problematikker vedru00f8rende etnicitet, ku00f8nsspu00f8rgsmu00e5l og forskelsbehandlingu00ab, som det er formuleret i referatet. Med de nye retningslinjer for hu00e5ndtering af kru00e6nkende adfu00e6rd har Ku00f8benhavns Universitet indfu00f8rt en u00bbnultolerancepolitiku00ab. Derfor kan specialkonsulenten fra HR oplyse lektoren, at ledelsen ser u00bbmed stor alvor pu00e5 sagenu00ab. Det er deres ansvar u00bbstraks at gribe ind og begynde en afklaring af problemetu00ab, fortu00e6ller hun. Herefter bliver den chokerede lektor pru00e6senteret for anklagerne. Under overskriften u00bbracespu00f8rgsmu00e5lu00ab lyder det i referatet, at su00e6rligt kvinder af ikkeeuropu00e6isk oprindelse har givet udtryk for, at lektoren ingen respekt har for deres ku00f8n. Han har angiveligt brugt u00bbn-ordetu00ab i kl en. Flere af klagerne har fu00f8lt, at folk fra etniske minoriteter er blevet forfordelt i undervisningen og ved eksamen. De opfatter det som eurocentrisme fra lektorens side. Perspektiver, der ikke er europu00e6iske, bliver ikke taget i betragtning, men tvu00e6rtimod nedgjort. Andre studerende har desuden fu00e5et lov at udtale sig racistisk, uden at han har grebet ind, fortu00e6ller de anonyme klagere. Ledelsen kan dog ikke give lektoren nogen pru00e6ciseringer eller konkrete eksempler pu00e5, hvad forskelsbehandlingen skulle bestu00e5 i. Under den nu00e6ste overskrift u00bbku00f8nsspu00f8rgsmu00e5lu00ab lyder det i referatet, at flere af de kvindelige studerende fu00f8ler, at ku00f8nsspu00f8rgsmu00e5l ikke bliver inddraget i tilstru00e6kkeligt omfang af lektoren. Han giver ogsu00e5 mu00e6nd bedre forhold i sin undervisning og i diskussioner. Bestemte studerende bliver u00bbshut downedu00ab, u00bbsidelinedu00ab og u00bbdiminishedu00ab u2013 u00bbbragt til tavshedu00ab, u00bbmarginaliseretu00ab og u00bbtalt ned tilu00ab u2013 lyder det fra de anonyme studerende; da en del af de studerende er fra udlandet, foregu00e5r undervisningen pu00e5 engelsk. I referatet fremgu00e5r det ogsu00e5, at en studerende tidligere pu00e5 u00e5ret forlangte, at lektoren gav kl en en undskyldning. I en diskussion om voldtu00e6gt i flygtningelejre var lektoren blevet spurgt, hvorfor man ikke fokuserede mere pu00e5 voldtu00e6gtsmu00e6ndu00adu00adene. Hans svar lu00f8d: u00bbThe women donu2019t care who themu00ab u2013 u00bbKvinderne er ligeglade med, hvem der voldtager dem.u00ab Et par uger efter modtog lektoren en mail fra en studerende, der havde fundet udtalelsen kru00e6nkende. Den havde gjort den studerende u00bbutilpasu00ab. Derfor ville det vu00e6re u00bbgodtu00ab for lektoren, hvis han undskyldte for kl en, lu00f8d det i mailen. I stedet for en undskyldning valgte lektoren i en efterfu00f8lgende undervisning at forklare og bruge spu00f8rgsmu00e5let i en faglig diskussion. Som et sidste punkt bliver hans kurser kritiseret for at vu00e6re uorganiserede, og hans adfu00e6rd uprofessionel. Han har angiveligt tilkendegivet hellere at ville forske end undervise. De studerende mener desuden, at han har vu00e6ret pu00e5virket af alkohol i undervisningen. Lektoren forsvarer sig over for ledelsen med, at det ifu00f8lge ham drejer sig om en lille gruppe studerende, der forhindrer de andre pu00e5 holdet i at diskutere af frygt for at blive anklaget for racisme. Han kan ikke genkende at skulle forskelsbehandle pu00e5 baggrund af ku00f8n og afviser anklagen om at have vu00e6ret pu00e5virket af alkohol i undervisningen. {embedded type= ode/bondquotes id=16681} I referatet kan man lu00e6se, at dekan Jesper Kallestrup gu00f8r lektoren opmu00e6rksom pu00e5, at de studerende har klaget over, at han ikke intervenerede, nu00e5r andre studerende udtalte sig racistisk. Dekanen understreger over for lektoren, at han skal skabe et rum, hvor det er u00bbsikkertu00ab for de studerende at dru00f8fte emner som eurocentrisme. Politisk ukorrekt fu00e6lde Efter den tjenstlige samtale gu00e5r en nu00e6rmere undersu00f8gelse i gang. Selv om lektoren adskillige gange spu00f8rger, hvad undersu00f8gelsen helt konkret gu00e5r ud pu00e5, fu00e5r han ikke nogen uddybning fra ledelsen. En senere opfu00f8lgningssamtale vil informere ham om, hvordan ledelsen vu00e6lger at hu00e5ndtere sagen. Den fu00f8lgende mu00e5ned mu00e5 han vente. I mails til ledelsen uddyber lektoren sit forsvar. Han har aldrig brugt u00bbn-ordetu00ab. Hverken i undervisningen eller pu00e5 andre tidspunkter. Han skriver, at udtalelsen om kvinder og voldtu00e6gt i flygtningelejre blev fordrejet. Han mente selvfu00f8lgelig ikke at sige, at kvinder var ligeglade med, om de blev voldtaget. Lektoren opfatter anklagerne som groft kru00e6nkende og uden hold i virkeligheden. Han u00f8nsker at fu00e5 renset sit navn og efterlyser utvetydig opbakning fra ledelsen. Den opbakning lader vente pu00e5 sig. I mellemtiden kommer andre studerende ham til undsu00e6tning. I en mail til ledelsen den 17. september henvender en ru00e6kke studerende sig for at forsvare lektoren. De fortu00e6ller, at de er u00bbdybt skuffede over det hypersensitive milju00f8 pu00e5 studieholdet, rasende over de forskellige former for mobning og triste over overvu00e5gningen af holdninger fra medstuderendeu00ab. u00bbI undervisningsforlu00f8bet har mange af os vu00e6ret e for at rejse bestemte debatter eller stille spu00f8rgsmu00e5l i frygt for andre studerendes reaktioner. Hver gang et kontroversielt eller fu00f8lsomt emne er kommet op pu00e5 holdet, bredte der sig en stemning, hvor det fu00f8ltes, som om nogen var meget optagede af at fu00e5 medstuderende til at gu00e5 i en politisk ukorrekt fu00e6lde,u00ab skriver de og fortsu00e6tter: u00bbVi mener, at den akademiske verden skal vu00e6re et sted, hvor folk frit kan rejse forskellige spu00f8rgsmu00e5l og stru00e6be efter en bedre forstu00e5else af alle perspektiver i en sag. Men istedet er vi havnet i et giftigt milju00f8, og den situation kan pu00e5 ingen mu00e5de bebrejdes underviseren, da det har gjort sig gu00e6ldende pu00e5 alle hold og tydeligvis kommer fra de nu00e6vnte medstuderende.u00ab Lektorens opfu00f8lgningssamtale su00e6ttes til den 4. oktober. Anklagerne og processen har taget hu00e5rdt pu00e5 ham. Han er sygemeldt i en mu00e5ned og har mu00e5ttet opsu00f8ge psykologhju00e6lp for at hu00e5ndtere det pres, han oplever fra ledelsen. Lektoren udbeder sig en udspecificeret dagsorden for samtalen, men den kan han ikke fu00e5. Specialkonsulenten fra HR kan til gengu00e6ld oplyse ham, at i og med at dette foregu00e5r under de nye retningslinjer for hu00e5ndtering af kru00e6nkende adfu00e6rd, er ledelsen forpligtet til at starte en undersu00f8gelse, ogsu00e5 selvom de ikke modtager nogen officiel klage. Nultolerancepolitik forpligter. Ved samtalen den 4. oktober kan lektoren u00e5nde lettet op. Undersu00f8gelsen har ikke kunnet underbygge anklagerne om racisme og ku00f8nsdiskrimination. Dog ikke uden malurt: Undersu00f8gelsen har blotlagt sider ved hans undervisning, der godt kan strammes op. Dekanen understreger, at han ikke skal vu00e6re i tvivl om, at ledelsen stu00e5r bag ham. I den endelige opsummering af sagen, som lektoren modtager ugen efter, og som i dag indgu00e5r i hans personalemappe, kan han lu00e6se, at det er u00bbledelsens vurdering, at problemerne i hu00f8j grad er opstu00e5et ved mangel pu00e5 sensitivitet og forstu00e5else hos underviseren, nu00e5r emnerne er stu00e6rkt fu00f8lsomme, su00e6rligt mht. race, ku00f8n(skru00e6nkelser) og eurocentrismeu00ab. Som resultat af undersu00f8gelsen be ter ledelsen, at han ikke skal undervise resten af semestret eller vejlede specialer i det kommende. Til gengu00e6ld skal han gennemgu00e5 et forlu00f8b, hvor han fu00e5r ru00e5d og vejledning til at hu00e5ndtere u00bbde su00e6rlige problemstillinger, som opstu00e5r med internationale studerende med su00e6rlig henblik pu00e5 de alvorlige emner, som anklagerne indeholdtu00ab. Identitetspolitisk studieklima Over for Weekendavisen afviser en af de to censorer, der sammen med den anklagede lektor har siddet med ved eksamensbordet i den pu00e5gu00e6ldende u00e5rgang, at der skulle have fundet forskelsbehandling sted. Ledelsen har aldrig kontaktet vedkommende for at hu00f8re hendes side af sagen, men da hun ved et tilfu00e6lde finder ud af, at et af klagepunkterne omhandler forskelsbehandling ved de eksamener, kontakter hun pu00e5 eget initiativ ledelsen og fastslu00e5r, at der ikke er hold i anklagen mod lektoren. Hun kalder forlu00f8bet u00bbdybt problematisk og med rum for forbedringeru00ab. Weekendavisen har ogsu00e5 talt med en ru00e6kke studerende fra samme u00e5rgange som klagerne. De bryder sig ikke om det forlu00f8b, deres underviser har vu00e6ret udsat for. u00bbDet er chokerende, at ledelsen, nu00e5r de modtager en su00e5 alvorlig klage over en underviser, ikke spu00f8rger resten af holdet, hvorvidt vi har samme opfattelse, men udelukkende baserer klagesagen pu00e5 en mindre gruppe anonyme studerende ud af omkring 90. Det er under al kritik,u00ab lyder det fra en kvindelig studerende, der u00f8nsker at vu00e6re anonym. Hun bekru00e6fter lektorens udlu00e6gning af sagen. u00bbPu00e5 studiet har der vu00e6ret en lille gruppe studerende, der har kritiseret pensum. Den har blandt andet gu00e5et pu00e5, at for mange tekster er skrevet af gamle, hvide mu00e6nd, og at undervisningen derfor har haft en mandschauvinistisk og eurocentrisk slagside,u00ab siger hun til Weekendavisen. At lektoren skulle have brugt u00bbn-ordetu00ab i kl en, vu00e6ret pu00e5virket af alkohol eller i sin undervisning forfordelt etniske minoriteter pu00e5 en eurocentrisk mu00e5de, er ikke et billede, hun genkender. u00bbJeg er kvinde med udenlandsk baggrund, og jeg har pu00e5 intet tidspunkt oplevet, at han ikke har haft respekt for mit ku00f8n eller etnicitet. Hverken i undervisningen eller i eksamenssituationer,u00ab siger hun. En anden kvindelig studerende, Weekendavisen har talt med, bekru00e6fter den udlu00e6gning. u00bbPu00e5 uddannelsen besku00e6ftigede vi os blandt andet med temaer som migration, ku00f8n og religion. Det stod dog hurtigt klart, at der var gru00e6nser for, hvad vi kunne diskutere og ytre os om i undervisningen. Der var en gruppe pu00e5 cirka ti, der ofte satte rammerne for, hvad der kunne siges, nu00e5r det handlede om de her sensitive identitetspolitiske emner. Der opstod en frygt for at sige noget, som ens medstuderende kunne opfatte som racistisk, eurocentrisk eller kru00e6nkende pu00e5 en eller anden mu00e5de. Det var ikke helt til at gennemskue for mig, hvor denne gru00e6nse lu00e5,u00ab siger hun. u00bbDer var ikke rum for diskussion, men derimod var der en stemning af, at denne gruppe studerende gerne ville tale om de her emner pu00e5 en helt bestemt mu00e5de. Kommentarer eller spu00f8rgsmu00e5l, der faldt udenfor, blev ofte betragtet med hu00e5n eller som en form for kru00e6nkelse af dem personligt. Su00e5 det blev ofte et snu00e6vert og identitetspolitisk studieklima. For eksempel hvis jeg i en diskussion satte tingene lidt pu00e5 spidsen, risikerede jeg, at denne gruppe af medstuderende vendte det til noget personligt mod mig i dagene efter,u00ab fortu00e6ller hun. u00bbJeg synes, denne klagesag er dybt problematisk og udtryk for et politiseret studiemilju00f8, hvor et mindretal af sensitive studerende kommer til at styre, hvad man kan og ikke kan sige og diskutere. Hvis su00e5dan en tendens fortsu00e6tter og bliver fremtiden pu00e5 KU, vil det komme til at pu00e5virke universitetsu00adkulturen og den kritiske debat i undervisningen. Det vil i mine u00f8jne ikke gu00f8re noget godt for fagligheden pu00e5 universitetet,u00ab siger den kvindelige studerende til Weekendavisen. Rektor for Ku00f8benhavns Universitet Henrik C. Wegener mu00e5 ikke udtale sig om en konkret personalesag, men til Weekendavisen siger han: u00bbHvis retningslinjerne og nulu00adtolerancepolitikken bliver brugt pu00e5 en mu00e5de, hvor de uhensigtsmu00e6ssigt pu00e5virker de ansattes ytringsfrihed og akademiske frihed, skal der gu00f8res noget ved det. Netop nu u2013 aktuel sag eller ej u2013 kigger vi pu00e5, om der skal pru00e6ciseres eller u00e6ndres noget i retningslinjerne. Derfor su00e6tter vi ogsu00e5 fokus pu00e5 problematikken pu00e5 et mu00f8de for universitetets ledelse, underu00advisere og studerende den 20. december.u00ab Dekan Jesper Kallestrup er ikke vendt tilbage pu00e5 Weekendavisens henvendelse. ,size:5,urls:{articleUrl:/2018-50/samfund/nultolerancepolitikken,linkpulseUrl:http://www.weekendavisen.dk/content/item/11916},imageUrl:https://weekendavisen.dk/media/cache/resolve/teaser_deck/image/1/16680/22512531-partier-ndrer-p-strkt-udskldt-uddannelsesloft.jpg,category:Samfund,edition:{id:126,year:2018,edition:50,publicationDate:2018-12-14,published:true,editionSections:[{id:592,section:{id:1,name:Samfund,identifier:samfund},url:/2018-50/samfund},{id:593,section:{id:2,name:Kultur,identifier:kultur},url:/2018-50/kultur},{id:594,section:{id:3,name:Bu00f8ger,identifier:boeger},url:/2018-50/boeger},{id:595,section:{id:4,name:Ideer,identifier:ideer},url:/2018-50/ideer},{id:596,section:{id:5,name:Faktisk,identifier:faktisk},url:/2018-50/faktisk}]},audio:{link:,readByAuthor:false}},{authors:[{id:27,name:gauth-hmn,email:[email protected],profilePictureUrl:/avatar/0/27/20472074-hans-mortensen.jpg,profileName:Hans Mortensen,aboutInfo:(f. 1958) er politisk journalist, som siden 1995 har fulgt slagets gang pu00e5 Christiansborg. Indtil 2002 som journalist og politisk redaktu00f8r pu00e5 Ekstra Bladet siden som reporter pu00e5 Weekendavisen. Har skrevet bu00f8gerne: De fantastiske fire (2005) om Poul Nyrup Rasmussen, Ritt Bjerregaard, Mogens Lykketoft og Svend Auken, Tid til forvandling (2008) om fornyelsen af Venstre, Det, Svend mener, er... (2009) - en interviewbog med Svend Auken samt redigeret antologien Helt forsvarligt (2009) om udfordringerne i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. }],related:[{authors:[],related:[null],id:12011,superTitle:,title:1006286733_en-statsmand-vender-hjem.mp3,teaserTitle:null,authorFreeText:,playlist:null,relatedPlaylist:null,videoType:4,link:s3://www.weekendavisen.dk/audio/articles/2018-50/1006286733_en-statsmand-vender-hjem.mp3,skipAds:0,skipAutoPlay:0,playlistDescription:null,summary:,teaserSummary:null,body:,type:videoarticleplus,paidBody:,size:1,urls:{articleUrl:/samfund/1006286733en-statsmand-vender-hjem.mp3,linkpulseUrl:http://www.weekendavisen.dk/content/item/12011},imageUrl:,category:Samfund,edition:null,audio:{link:,readByAuthor:false}}],id:11904,superTitle:2,title:En statsmand vender hjem,teaserTitle:null,authorFreeText:,source:null,summary:Autoritet. At Inger Stu00f8jberg stadig er minister, vidner om, at statsministeren omkostningsfrit kan udfordres.,teaserSummary:null,body:Under normale politiske omstu00e6ndigheder havde integrationsminister Inger Stu00f8jberg i denne uge vu00e6ret en tur pu00e5 Amalienborg for at tage afsked med majestu00e6ten efter at vu00e6re blevet fyret af statsministeren. Mu00e5ske i selskab med minister for udviklingssamarbejde Ulla Tu00f8rnu00e6s. At Stu00f8jberg og Tu00f8rnu00e6s uden konsekvenser kunne forhu00e5ndsnu00e6gte at efterkomme en statsministeriel ordre om at drage til den marokkanske by Marrakech for at meddele dansk til ning til FNs migrationserklu00e6ring, vidner imidlertid om, at de politiske tilstande ikke er normale. Ikke mindst fortu00e6ller det en historie om en statsminister og partiformand, der ikke lu00e6ngere er herre i eget hus og tilsyneladende har opgivet at vu00e6re det. Blandt Venstres folketingsmedlemmer og ind i ministerkredsen skal man ikke lede lu00e6nge efter dem, der mener, at Lars Lu00f8kke Rasmussen faktisk burde have draget den naturlige konsekvens af opsu00e6tsigheden og skilt sig af med isu00e6r Inger Stu00f8jberg. Og dem, der politisk ligger tu00e6ttest pu00e5 integrationsministeren, kan da ogsu00e5 berette, at Stu00f8jberg var helt bevidst om den mulighed og parat til at tage martyriet. Hellere det end Marrakech. Men su00e5 langt kom det aldrig.,type:newsarticleplus,paidBody:Under normale politiske omstu00e6ndigheder havde integrationsminister Inger Stu00f8jberg i denne uge vu00e6ret en tur pu00e5 Amalienborg for at tage afsked med majestu00e6ten efter at vu00e6re blevet fyret af statsministeren. Mu00e5ske i selskab med minister for udviklingssamarbejde Ulla Tu00f8rnu00e6s. At Stu00f8jberg og Tu00f8rnu00e6s uden konsekvenser kunne forhu00e5ndsnu00e6gte at efterkomme en statsministeriel ordre om at drage til den marokkanske by Marrakech for at meddele dansk til ning til FNs migrationserklu00e6ring, vidner imidlertid om, at de politiske tilstande ikke er normale. Ikke mindst fortu00e6ller det en historie om en statsminister og partiformand, der ikke lu00e6ngere er herre i eget hus og tilsyneladende har opgivet at vu00e6re det. Blandt Venstres folketingsmedlemmer og ind i ministerkredsen skal man ikke lede lu00e6nge efter dem, der mener, at Lars Lu00f8kke Rasmussen faktisk burde have draget den naturlige konsekvens af opsu00e6tsigheden og skilt sig af med isu00e6r Inger Stu00f8jberg. Og dem, der politisk ligger tu00e6ttest pu00e5 integrationsministeren, kan da ogsu00e5 berette, at Stu00f8jberg var helt bevidst om den mulighed og parat til at tage martyriet. Hellere det end Marrakech. Men su00e5 langt kom det aldrig. I stedet valgte statsministeren at bestille forsvarets Challengerfly, hvor de ledige pladser blev fyldt op med pressefolk, der efterfu00f8lgende kunne meddele, at Lu00f8kke faktisk var taget til Marokko, fordi selve sagen lu00e5 ham voldsomt pu00e5 sinde, hvilket i u00f8vrigt var helt naturligt, da et par andre, for tiden magteslu00f8se magthavere, Angela Merkel og Emmanuel Macron, havde meldt ankomst. Den bedst egnede Lu00f8kke benyttede tilmed lejligheden til at sende sin integrationsminister en lidet venlig besked, da han under rejsen holdt pressemu00f8de og forklarede, hvorfor han selv var rejst. u00bbFor at sige det ligeud: fordi jeg er den, der er bedst til at gu00f8re det og fu00e5 sat de her ting pu00e5 plads. For det er et balanceret synspunkt.u00ab Underforstu00e5et: Et su00e5dant u2013 altsu00e5 et balanceret synspunkt u2013 ville Stu00f8jberg nu00e6ppe kunne pru00e6stere. Tilbage stu00e5r spu00f8rgsmu00e5let, hvorfor han holder sig med en integrationsminister, der ikke er i stand til det, og som i u00f8vrigt demonstrerer gentagne tilfu00e6lde af civil ulydighed. Det er der flere vu00e6gtige grunde til. Den afgu00f8rende er, at nok deler Stu00f8jberg bu00e5de vandene og Venstre, men hun gu00f8r det med et betydeligt folkeligt mandat i ryggen. Et mandat, Lu00f8kke ikke kan se bort fra, hvis han skal gu00f8re sig noget hu00e5b om at vinde foru00e5rets folketingsvalg. Dertil kommer, at et martyrium pu00e5 spu00f8rgsmu00e5let om rejsen til Marrakech efter alt at du00f8mme blot ville styrke Stu00f8jbergs popularitet. Med eller uden en hu00e5ndfuld forku00f8lede internettrolde uden stu00f8rre publikum bliver migranterklu00e6ringen nu00e6ppe en folkesag. Problemet for Lu00f8kke er, at sagen endnu en gang udstiller, at Venstres spu00e6ndvidde er ved at forvandles til revnefu00e6rdighed i den udlu00e6ndinge- og vu00e6rdipolitik, der ellers i snart to u00e5rtier har indeholdt selve opskriften pu00e5 en valgsejr. Tidligere pu00e5 su00e6sonen forsu00f8gte Venstre at skabe en slags indre afspu00e6nding ved at fjerne folketingsgruppens to yderpoler, Jan E. Ju00f8rgensen og Marcus Knuth, fra ordfu00f8rerskaber, der har med udlu00e6ndinge at gu00f8re. Men eftertiden har vist, at spu00e6ndingerne ikke begru00e6nser sig til de to. Uenigheden er dyb, og Lars Lu00f8kke Rasmussen har ikke den politiske prokura, der kru00e6ves for at fastslu00e5, hvad Venstres kurs egentlig er. Gentagelsens lov Karl Marx tu00e6nkte nu00e6ppe pu00e5 dansk politik i det 21. u00e5rhundrede, da han sagde, at historien gentager sig. Fu00f8rste gang som tragedie, anden gang som farce. Men der er for tiden unu00e6gtelig noget deja-vu til de sidste u00e5r med Poul Nyrup Rasmussens regering. Mange vil sikkert huske en situation, hvor Karen Jespersen havde u00e9n udlu00e6ndingepolitik og Svend Auken nogenlunde den stik modsatte. Nyrup mu00e5tte su00e5 forsu00f8ge at dele sol og vind lige, og resultatet blev noget, der bedst kan betegnes som lav sigtbarhed. I den situation faldt den davu00e6rende statsminister for en kl isk fristelse til at lade tru00e6lsom dansk andedam p e sig selv og i stedet rejse ud i verden for at vu00e6re statsmand blandt andre statsmu00e6nd og statskvinder. Svagheden ved den metode, som Lu00f8kke ogsu00e5 vil erfare efter turen til Marokko, er, at problemerne ligger ulu00f8ste ved hjemkomsten, samt at statsmandskab sju00e6ldent bliver noget stu00f8rre valgtema. Dertil kommer, at en fravu00e6rende leder har det med at give nu00e6ring til debatten om, hvem den nu00e6ste skal vu00e6re. Ogsu00e5 her minder Venstre i stigende grad om Nyrups sidste u00e5r i Socialdemokratiet. Indtil for nylig synes det oplagt, at nu00e6stformand og finansminister Kristian Jensen uden modstand vil overtage, hvis regeringen skifter farve efter valget. Han har indgu00e5et en slags fornuftspagt med besku00e6ftigelsesminister Troels Lund Poulsen om at dele magten. Dermed syntes Jensen at have skaffet sin farligste modstander af vejen. Det var Poulsen, der organiserede modangrebet, da Kristian Jensen i 2014 forsu00f8gte at kuppe sig til partiformandsposten. Den forventelige fredelige overgang blev imidlertid bragt i tvivl, da Inger Stu00f8jberg i et interview op til Venstres landsmu00f8de pu00e5 en pu00e5faldende hu00f8jlydt mu00e5de undlod at afvise, at hun kunne vu00e6re en mulig kandidat til posten. Det er ikke givet, at Stu00f8jberg til sin tid vil udfordre Jensen, men hun har sendt et klart signal om, at han ikke er hele partiets dru00f8mmeformand. Problemet er blot, at det er Stu00f8jberg heller ikke selv. Hun er vel nu00e6rmere en dru00f8m for det halve parti og et mareridt for resten. I den situation er Christiansborgs venstrefolk begyndt at kigge efter den tredje udvej, for Stu00f8jberg vil splitte, og Jensen kan ikke samle. Det var jo ogsu00e5 det kup i 2014, hvor han sendte sine folk til angreb, men selv tu00f8vede, da det gjaldt, husker man altid at minde om. Den slags vidner ikke om lederevner. Den tredje mulighed, der for tiden tales om, er milju00f8minister Jakob Ellemann-Jensen. Han er et uomtvisteligt talent, men har ikke meldt noget kandidatur. Snarere tvu00e6rtimod. Problemet er derudover, at han vu00e6rdipolitisk ligger lu00e6ngere fra Stu00f8bjergfolkene, end Kristian Jensen gu00f8r. Til gengu00e6ld vil man her acceptere meget for at undgu00e5 Jensen. Su00e5 der er ingen tvivl om, at overtalelsesforsu00f8gene vil tage til, som valget nu00e6rmer sig. Og blandt de mere historiekyndige husker man, at en tidligere Ellemann-Jensen ogsu00e5 havde lovet, at han ikke ville udfordre Ivar Hansen, nu00e5r Henning Christophersen skulle aflu00f8ses pu00e5 formandsposten. Det lu00f8fte holdt han, lige indtil Christophersen meddelte, at han ville gu00e5 af. Four more years? Imidlertid synes man i hele billedet at overse en fjerde mulighed. Nemlig, at Lars Lu00f8kke Rasmussen ogsu00e5 efter valget er formand for Venstre. Her er det endnu en gang vu00e6rd at drage Nyrup i erindring, for i ham rummes to scenarier, der kan genopfu00f8res. Fu00f8rst valget i 1998 med en tiltagende sejrssikker Uffe Ellemann-Jensen mod en socialdemokratisk statsminister, der oftest oplevede tavshed, nu00e5r han forsu00f8gte at ringe til ledende partifu00e6ller efter hju00e6lp. Ensom delte han ru00f8de roser ud, mens andre havde travlt med at dele boet. Fu00f8rst da stemmerne var talt og Nyrup stadig statsminister, ringede de tilbage og forsikrede loyaliteten. Og selv om meningsmu00e5lingerne tyder pu00e5 et regeringsskifte ved det kommende valg, er det ikke store stemmeandele, der skal flyttes, fu00f8r Lu00f8kke kan gentage Nyrups: u00bbFour more yearsu00ab. Det andet scenarie er 2001. Ogsu00e5 her havde socialdemokraterne talt om tiden efter Nyrup, men han valgte trods nederlaget at blive. Og hvem siger, at Lu00f8kke ikke vil gu00f8re det samme, er enkelte venstrefolk begyndt at spu00f8rge sig selv. Isu00e6r hvis regeringen falder, men Venstre isoleret set fu00e5r et acceptabelt valg. Ligesom Nyrup i 2001 var lidet begejstret for udsigten til det magtskifte, som ivrige partifu00e6ller havde aftalt, har Lu00f8kke pu00e5 de indre linjer ved mindst et par lejligheder hu00f8jlydt tilkendegivet sin irritation over ministre, der har mere travlt med at dele magten end med at p e deres arbejde og su00f8rge for, at regeringen kan overleve valget. Hans styrke i den situation er, at han vil blive svu00e6r at udfordre. Kristian Jensen har pru00f8vet og fejlet. Svagheden er, at han stort set har lagt sig ud med alle, der undervejs har stu00f8ttet ham. Herunder ikke mindst alle, der stod bag ham i opgu00f8ret i 2014. Dertil kommer, at hans autoritet synes undermineret. Og her er vi su00e5 tilbage ved rejsen til Marrakech og Stu00f8jbergs opsu00e6tsighed. For det kan godt vu00e6re, at Angela Merkel, som medrejsende journalister kunne berette fra turen, har givet Lu00f8kke et diskret klap pu00e5 skulderen. Men nu00e5r Venstre skal afgu00f8re sin fremtid, tu00e6ller det lige su00e5 lidt, som de anerkendende ord, Nyrup i 2001 hentede hjem fra Washington og andre destinationer, gjorde i Socialdemokratiet. ,size:3,urls:{articleUrl:/2018-50/samfund/en-statsmand-vender-hjem,linkpulseUrl:http://www.weekendavisen.dk/content/item/11904},imageUrl:https://weekendavisen.dk/media/cache/resolve/teaser_deck/image/1/16647/22512086-saxo-photo.jpeg,category:Samfund,edition:{id:126,year:2018,edition:50,publicationDate:2018-12-14,published:true,editionSections:[{id:592,section:{id:1,name:Samfund,identifier:samfund},url:/2018-50/samfund},{id:593,section:{id:2,name:Kultur,identifier:kultur},url:/2018-50/kultur},{id:594,section:{id:3,name:Bu00f8ger,identifier:boeger},url:/2018-50/boeger},{id:595,section:{id:4,name:Ideer,identifier:ideer},url:/2018-50/ideer},{id:596,section:{id:5,name:Faktisk,identifier:faktisk},url:/2018-50/faktisk}]},audio:{link:,readByAuthor:false}},{authors:[],related:[],id:11905,superTitle:2,title:Fodnotepolitik,teaserTitle:null,authorFreeText:,source:null,summary:Ugens politik. En hu00e5nd til May. Splid blandt vise mu00e6nd. Farvel, Pape.,teaserSummary:null,body:En hu00e5nd til May Politisk i live, men ensom som fu00e5 mu00e5 Theresa May skue mod u00f8st for at finde u00e6gte venner. Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt er klar med p ioneret stu00f8tte til den udsku00e6ldte kvinde og forklarer i tidsskriftet Ru00e6son, hvordan al skyld for Brexit-forlu00f8bets elendigheder ligger pu00e5 dem inde i u00bbBruxellesu2019 kunstige glasbobleu00ab. EU har bildt europu00e6erne ind, at ufred, armod og elendighed truer uden Unionen, pu00e5peger han og fortsu00e6tter: u00bbDen illusion skal opretu00adholdes! Derfor har EU gjort alt for at sikre, at aftalen med Storbritannien bliver du00e5rlig. Forhandlingerne er blevet trukket ud. Oplagte lu00f8sninger er blevet gjort unu00f8dvendigt komplicerede. Retorikken er skarp, og den ene EU-offensiv efter den anden er blevet leveret til den presse, som for lu00e6ngst har lu00e6rt at videreu00adkolportere, hvad der meldes fra Bruxelles.u00ab Alligevel har Messerschmidt u00bben klippefast tro pu00e5u00ab, at Brexit bliver en succes, og su00e5 vil der ske noget forju00e6ttende:,type:newsarticleplus,paidBody:En hu00e5nd til May Politisk i live, men ensom som fu00e5 mu00e5 Theresa May skue mod u00f8st for at finde u00e6gte venner. Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt er klar med p ioneret stu00f8tte til den udsku00e6ldte kvinde og forklarer i tidsskriftet Ru00e6son, hvordan al skyld for Brexit-forlu00f8bets elendigheder ligger pu00e5 dem inde i u00bbBruxellesu2019 kunstige glasbobleu00ab. EU har bildt europu00e6erne ind, at ufred, armod og elendighed truer uden Unionen, pu00e5peger han og fortsu00e6tter: u00bbDen illusion skal opretu00adholdes! Derfor har EU gjort alt for at sikre, at aftalen med Storbritannien bliver du00e5rlig. Forhandlingerne er blevet trukket ud. Oplagte lu00f8sninger er blevet gjort unu00f8dvendigt komplicerede. Retorikken er skarp, og den ene EU-offensiv efter den anden er blevet leveret til den presse, som for lu00e6ngst har lu00e6rt at videreu00adkolportere, hvad der meldes fra Bruxelles.u00ab Alligevel har Messerschmidt u00bben klippefast tro pu00e5u00ab, at Brexit bliver en succes, og su00e5 vil der ske noget forju00e6ttende: u00bbMed gryende misundelse vil borgerne i de 27 tilbagevu00e6rende lande da kigge mod den anden side af k en. Fu00f8rst som en hvisken. Men snart vil der blive talt u00e5bent om sagen. Og med vantro forundring vil europu00e6erne spu00f8rge, om det virkelig stadig er prisen vu00e6rd at leve i EUu2019s ufrihed.u00ab Ser man bort fra det med den kiggende hvisken, er det faktisk flot skrevet. dis {embedded type= ode/node_image id=16649} Splid blandt vise mu00e6nd De u00f8konomiske vismu00e6nd kommenterer i deres nye halvu00e5rsrapport regeringens klima- og luftudspil for perioden 2021-2030. De skriver, at det har for meget fokus pu00e5 elbiler (og for lidt pu00e5 landbrug). Det vil vu00e6re samfundsu00f8konomisk dyrere at opnu00e5 yderligere reduktioner fra personbiler frem for at reducere udledningen fra landbruget, lyder det fra Vismu00e6ndene. Der er i udspillet valgt en ru00e6kke tiltag pu00e5 transportomru00e5det, som gu00f8r gru00f8n omstilling dyrere end nu00f8dvendigt. I stedet for detailregulering anbefaler Vismu00e6ndene en gradvis stigende afgift pu00e5 alle udledninger af drivhusgas frem mod 2050. Klimaru00e5det med den nu afgu00e5ede formand, professor Peter Birch Su00f8rensen, anbefalede derimod i september, at der gives tilskud til ku00f8b af elbiler pu00e5 mindst 50.000 kroner til 100.000 elbiler med et pejlemu00e6rke pu00e5 500.000 i 2030. Mu00e5ske vil det huskes, at Socialdemokratiet har foreslu00e5et 500.000 og regeringen 1.000.000 i 2030. Regeringen bebudede dog at ville nedsu00e6tte en kommission og ysere sagen. fv Farvel, Pape Det er en gammel sandhed, at De Konservative aldrig bliver for lille et parti til at kunne splittes i endnu mindre dele eller forgrene sig i fjendtlige flu00f8je. Det er tilsyneladende stadig gu00e6ldende, for nu synes ogsu00e5 Su00f8ren Pape Poulsens parti at vu00e6re ramt af det, der i et par u00e5rtier martrede Socialdemokratiet og senest har plaget Venstre: splid om udlu00e6ndingepolitikken. TV MIDTVEST kunne i denne uge fortu00e6lle, at partiets mangeu00e5rige amts- og regionsru00e5dsmedlem Poul Mu00fcller fra Herning har valgt at melde sig ud. u00c5rsagen er flygtninge- og udlu00e6ndingepolitikken. u00bbJeg kan ikke lu00e6gge navn til lu00e6ngere,u00ab skriver Mu00fcller, der tidligere har vu00e6ret fast dirigent pu00e5 De Konservatives landsru00e5d, i et u00e5bent brev til partiledelsen. Det er blandt andet partiets kampagne mod su00e5kaldt u00bbnazi-islamismeu00ab og be ningen om at placere folk pu00e5 tu00e5lt ophold pu00e5 u00f8en Lindholm, der fu00e5r Mu00fcller til at melde sig ud. u00bbSelvfu00f8lgelig bu00f8r disse mennesker forlade Danmark, men det her er, uanset hvilke anstrengelser man gu00f8r sig for at kalde det noget andet, internering. Det lu00f8ser ikke noget problem, det er i et retssamfund uacceptabelt, og det gu00f8r formentlig oveniku00f8bet kun de anbragte mennesker ringere i stand til at klare sig fremadrettet og muligvis ogsu00e5 syge. Og su00e5 er det dyrt u2013 horribelt dyrt, nu00e5r tages i betragtning, at det intet lu00f8ser, men kun er symbolpolitik,u00ab skriver Mu00fcller. Partiformand Su00f8ren Pape Poulsen har ikke villet kommentere udmeldelsen. ham {embedded type= ode/node_image id=16650} ,size:2,urls:{articleUrl:/2018-50/samfund/fodnotepolitik,linkpulseUrl:http://www.weekendavisen.dk/content/item/11905},imageUrl:,category:Samfund,edition:{id:126,year:2018,edition:50,publicationDate:2018-12-14,published:true,editionSections:[{id:592,section:{id:1,name:Samfund,identifier:samfund},url:/2018-50/samfund},{id:593,section:{id:2,name:Kultur,identifier:kultur},url:/2018-50/kultur},{id:594,section:{id:3,name:Bu00f8ger,identifier:boeger},url:/2018-50/boeger},{id:595,section:{id:4,name:Ideer,identifier:ideer},url:/2018-50/ideer},{id:596,section:{id:5,name:Faktisk,identifier:faktisk},url:/2018-50/faktisk}]},audio:{link:,readByAuthor:false}},{authors:[{id:29,name:gauth-ahs,email:[email protected],profilePictureUrl:/avatar/0/29/20472043-arne-hardis.jpg,profileName:Arne Hardis,aboutInfo:(f. 1958), politisk redaktu00f8r, forfatter. Uddannet pu00e5 Danmarks Journalisthu00f8jskole i 1986. Roskilde Tidende, Socialistisk Weekend, Land og Folk, A-pressen, Weekendavisen siden 1998. Har skrevet u00c6resretten (2003), Forru00e6derens dagbog (2005), Idealisten (2008), Kl ekammeraten (2010) og Den ku00e6tterske socialdemokrat (2018). }],related:[{authors:[],related:[null],id:11982,superTitle:,title:1006278732_stuerent.mp3,teaserTitle:null,authorFreeText:,playlist:null,relatedPlaylist:null,videoType:4,link:s3://www.weekendavisen.dk/audio/articles/2018-50/1006278732_stuerent.mp3,skipAds:0,skipAutoPlay:0,playlistDescription:null,summary:,teaserSummary:null,body:,type:videoarticleplus,paidBody:,size:1,urls:{articleUrl:/samfund/1006278732stuerent.mp3,linkpulseUrl:http://www.weekendavisen.dk/content/item/11982},imageUrl:,category:Samfund,edition:null,audio:{link:,readByAuthor:false}}],id:11906,superTitle:2,title:Stuerent,teaserTitle:null,authorFreeText:,source:null,summary:Kommentar. Dansk Folkepartis indsats i dansk politik er historien om en meget vellykket integration.,teaserSummary:Stuerent. Dansk Folkeparti er historien om en meget vellykket integration.,body:Martin Henriksen, som gerne udtaler sine synspunkter hu00f8jt og uden mellemlu00e6gspapir, mente i sidste uge, at Danmark var pu00e5 vej til at til te sig en migrationspagt, som vil fremme indvandring og det multikulturelle. Det er Henriksen og Dansk Folkeparti selvsagt voldsomt imod. Da statsministeren fu00e5 dage senere kom hjem fra Marrakesh i Marokko efter af have gjort det forfu00e6rdelige, Henriksen advarede imod, var reaktionen fra Thuelsen Dahl spagfu00e6rdig gru00e6nsende til det egentlig resignerede. Thulesen vil holde regeringen op pu00e5 lu00f8ftet om, at pagten ikke skader Danmark, og han vil opfordre Lu00f8kke til at pru00f8ve at slippe af med Sam Mansour, boghandleren fra Bru00f8nshu00f8j, som er udvisningsdu00f8mt til Marokko, der bare ikke har villet aftage ham. Lu00f8kke har da ogsu00e5 holdt mu00f8de med den marokkanske udenrigsminister herom.,type:newsarticleplus,paidBody:Martin Henriksen, som gerne udtaler sine synspunkter hu00f8jt og uden mellemlu00e6gspapir, mente i sidste uge, at Danmark var pu00e5 vej til at til te sig en migrationspagt, som vil fremme indvandring og det multikulturelle. Det er Henriksen og Dansk Folkeparti selvsagt voldsomt imod. Da statsministeren fu00e5 dage senere kom hjem fra Marrakesh i Marokko efter af have gjort det forfu00e6rdelige, Henriksen advarede imod, var reaktionen fra Thuelsen Dahl spagfu00e6rdig gru00e6nsende til det egentlig resignerede. Thulesen vil holde regeringen op pu00e5 lu00f8ftet om, at pagten ikke skader Danmark, og han vil opfordre Lu00f8kke til at pru00f8ve at slippe af med Sam Mansour, boghandleren fra Bru00f8nshu00f8j, som er udvisningsdu00f8mt til Marokko, der bare ikke har villet aftage ham. Lu00f8kke har da ogsu00e5 holdt mu00f8de med den marokkanske udenrigsminister herom. Betyder det mon, at Dansk Folkeparti med sine surt erhvervede 37 mandater holder en statsminister ved magten, som u00e5bent og aktivt arbejder for indvandring og det multiu00adkulturelle samfund? Eller har Henriksen bare ladet munden lu00f8be, fordi der kom en mikrofon forbi? Marrakesh-sagen er et mu00f8nstereksempel pu00e5 integrationens styrke i Danmark. Den utilp ede lu00f8mmel, som siden fu00f8dslen i 1995 har trukket skru00e6k, duftevand og forfu00e6rdelse i sine fodspor, er i dag en fredsommelig ung mand, som tilp er sig omgivelserne. Mu00e5ske af og til lidt opfarende og grov i munden, men rolig kun, det er mest af gammel vane. Omgivelserne har sandt for dyden ogsu00e5 tilp et sig Dansk Folkeparti. Alle betydende politiske kru00e6fter lever fint med den gru00e6nsekontrol, de for fu00e5 u00e5r siden fandt tu00e5belig og snu00e6rende, og Dansk Folkeparti har vu00e6ret fu00f8dselshju00e6lper for politisk tu00e6nkning i Venstre og Socialdemokratiet, som tidligere ikke ville blive betragtet som anstu00e6ndig og stueren. I dag bliver et parti med regeringsambitioner kun taget alvorligt, hvis det aktivt arbejder for det standpunkt, at begru00e6nset ikkevestlig indvandring er godt og mere begru00e6nset ikkevestlig indvandring bedre. Men pu00e5virkningen af politiske venner og fjender er betalt med Dansk Folkepartis egen imponerende konsistente tilpasning til de faktiske forhold i den politiske industri. Partiet har siden u00e5r 2000 til tet sig det politiske imperativ, at dansk udlu00e6ndingepolitik gennemfu00f8res uden at bryde med internationale konventioner. Standpunktet blev senest bekru00e6ftet ved finansloven for 2019. Der er megen snak om, at det mu00e5ske ikke kan blive ved at gu00e5, og at konventionerne generer og skal udfordres til kanten, men det bliver ved kanten og ved snakken. Dansk Folkeparti er et konventionsparti. Der er ogsu00e5 megen snak om EUs forfu00e6rdeligheder, og Dansk Folkeparti har vundet store sejre ved folkeafstemningerne i 2000 og 2015, som bremsede Unionens fremmarch pu00e5 dansk jord, men alle visioner om en lu00f8sere tilknytning er sendt til langtidsparkering pu00e5 de britiske u00f8er. Partiets program er klogt nok ganske forblommet om karakteren af den u00f8nskvu00e6rdige danske relation til EU. Man erklu00e6rer sig som u00bbmodstandere af udviklingen i EU, som gu00e5r i retning af Europas Forenede Stateru00ab; egentlig modstand mod medlemskab findes i dag kun i Folkebevu00e6gelsen mod EU, hos Nye Borgerlige og i et par af Enhedslistens mindestuer. Nok su00e5 bemu00e6rkelsesvu00e6rdigt er partiet medansvarlig for en politik, som Danmarks Statistik sku00f8nner vil resultere i 867.000 ikkevestlige indvandrere og efterkommere i 2060. Tallet ville givet have vu00e6ret stu00f8rre uden Dansk Folkepartis indsats, men forvandlingen af Danmark til et multietnisk samfund er ogsu00e5 sket pu00e5 partiets vagt, som man siger. Senest har Dansk Folkeparti vist sig parat til at udskrive meget store checks for at leve med det, man ikke har kunnet forhindre u2013 trekvart milliard kroner afsat de nu00e6ste fire u00e5r for at kunne huse 100 udviste kriminelle med videre. Et ganske dyrt plaster pu00e5 et su00e5r, man ikke kan standse blu00f8dningen fra. Partiet forsinker og stu00f8jer op, men medvirker ellers villigt til den forvandling af Danmark, man er imod, og lever fint med det internationale samarbejde i Bruxelles og Marrakesh, man ogsu00e5 hu00f8jru00f8stet erklu00e6rer sig som modstander af. Mere kan man da ikke med rimelighed forlange af et vellykket integreret parti.   Lu00e6s ogsu00e5 Hans Mortensens artikel u2013 at Inger Stu00f8jberg stadig er minister, vidner om, at statsministeren omkostningsfrit kan udfordres: u00bbEn statsmand vender hjemu00ab ,size:2,urls:{articleUrl:/2018-50/samfund/stuerent,linkpulseUrl:http://www.weekendavisen.dk/content/item/11906},imageUrl:https://weekendavisen.dk/media/cache/resolve/teaser_deck/image/1/17107/22525412-thulesen_henviser.jpg,category:Samfund,edition:{id:126,year:2018,edition:50,publicationDate:2018-12-14,published:true,editionSections:[{id:592,section:{id:1,name:Samfund,identifier:samfund},url:/2018-50/samfund},{id:593,section:{id:2,name:Kultur,identifier:kultur},url:/2018-50/kultur},{id:594,section:{id:3,name:Bu00f8ger,identifier:boeger},url:/2018-50/boeger},{id:595,section:{id:4,name:Ideer,identifier:ideer},url:/2018-50/ideer},{id:596,section:{id:5,name:Faktisk,identifier:faktisk},url:/2018-50/faktisk}]},audio:{link:,readByAuthor:false}},{authors:[{profileName:JEPPE CARSTENSEN,description:}],related:[{authors:[],related:[null],id:11981,superTitle:,title:1006255956_professionelle-pyromaner.mp3,teaserTitle:null,authorFreeText:,playlist:null,relatedPlaylist:null,videoType:4,link:s3://www.weekendavisen.dk/audio/articles/2018-50/1006255956_professionelle-pyromaner.mp3,skipAds:0,skipAutoPlay:0,playlistDescription:null,summary:,teaserSummary:null,body:,type:videoarticleplus,paidBody:,size:1,urls:{articleUrl:/samfund/1006255956professionelle-pyromaner.mp3,linkpulseUrl:http://www.weekendavisen.dk/content/item/11981},imageUrl:,category:Samfund,edition:null,audio:{link:,readByAuthor:false}}],id:11835,superTitle:3,title:Professionelle pyromaner,teaserTitle:null,authorFreeText:JEPPE CARSTENSEN,source:null,summary:Klima. Energiminister Lars Christian Lilleholt har talt stolt om Danmarks vedvarende energiproduktion op til denne uges COP24 i Polen. Men over halvdelen af den vedvarende energi kommer fra forbru00e6nding af biom e, su00e6rligt tru00e6piller og flis. Det er ikke bu00e6redygtigt, lyder kritikken.,teaserSummary:null,body:Ildkuglens flammehav stru00e5ler ud gennem det lille inspektionshul fra Avedu00f8revu00e6rkets 80 meter hu00f8je hovedkedel. Derinde produceres energien, som varmer og lyser tusindvis af ku00f8benhavnske stuer op i vinterkulden. Hele hovedstadens bru00e6ndeovn fyrer primu00e6rt med tru00e6piller fra Baltikum og USA, som dagligt skibes ind med coastere og losses pu00e5 vu00e6rkets egen havnekaj. Tru00e6piller og andre former for energikilder under samlebetegnelsen biom e som flis, affald, halm og i mindre grad biogas har i de seneste u00e5rtier revolutioneret store dele af Danmarks og andre europu00e6iske landes energisektor ved at blive bru00e6ndt af pu00e5 store kraftvu00e6rker i den gru00f8nne omstillings navn. Ny- og ombyggede vu00e6rker afvikler fossile bru00e6ndsler som olie, gas og kul til fordel for biom e, der siden Kyoto-aftalen i 1997 formelt anses som en CO2-neutral og vedvarende energiform. Ogsu00e5 i EU-direktiver og national energipolitik har man anfu00f8rt biom e som CO2-neutral, og i Danmarks tilfu00e6lde er den endda blevet afgiftsfri og tilskudsberettiget. Argumentet er, at skovbruget su00f8rger for at genplante tru00e6er, som optager det kulstof, der frigives ved forbru00e6ndingen af tru00e6bru00e6ndslerne.,type:newsarticleplus,paidBody:Ildkuglens flammehav stru00e5ler ud gennem det lille inspektionshul fra Avedu00f8revu00e6rkets 80 meter hu00f8je hovedkedel. Derinde produceres energien, som varmer og lyser tusindvis af ku00f8benhavnske stuer op i vinterkulden. Hele hovedstadens bru00e6ndeovn fyrer primu00e6rt med tru00e6piller fra Baltikum og USA, som dagligt skibes ind med coastere og losses pu00e5 vu00e6rkets egen havnekaj. Tru00e6piller og andre former for energikilder under samlebetegnelsen biom e som flis, affald, halm og i mindre grad biogas har i de seneste u00e5rtier revolutioneret store dele af Danmarks og andre europu00e6iske landes energisektor ved at blive bru00e6ndt af pu00e5 store kraftvu00e6rker i den gru00f8nne omstillings navn. Ny- og ombyggede vu00e6rker afvikler fossile bru00e6ndsler som olie, gas og kul til fordel for biom e, der siden Kyoto-aftalen i 1997 formelt anses som en CO2-neutral og vedvarende energiform. Ogsu00e5 i EU-direktiver og national energipolitik har man anfu00f8rt biom e som CO2-neutral, og i Danmarks tilfu00e6lde er den endda blevet afgiftsfri og tilskudsberettiget. Argumentet er, at skovbruget su00f8rger for at genplante tru00e6er, som optager det kulstof, der frigives ved forbru00e6ndingen af tru00e6bru00e6ndslerne. Flere tu00e6nketanke og NGOer i ind- og udland mener dog, at det er gu00e5et for vidt. Kritikken gu00e5r blandt andet pu00e5, at certificeringsordninger, som skal su00f8rge for, at der genplantes tru00e6er, ikke er stu00e6rke nok, og at biom eprodukterne derfor ikke er CO2-neutrale. De udleder su00e5ledes mindst lige su00e5 meget CO2 som kul. Derudover peges der pu00e5, at skrivebordsu00f8velser i den mu00e5de, man opgu00f8r CO2-udledningerne, fu00e5r lande som England og Danmark til at se gru00f8nnere ud, end de i virkeligheden er. I USA, hvor mange af de importerede tru00e6piller kommer fra, har man i mange u00e5r vu00e6ret kritisk over for de europu00e6iske biom emarkeder. u00bbEuropu00e6erne hu00e6vder til en vis grad, at de sikrer reduktioner, som ikke findes,u00ab sagde Princeton-forskeren Timothy Searchinger for eksempel til videnskabsmagasinet New Scientists i 2016. Internationalt er Danmark su00e5gar blevet kaldt Europas pyromaner, fordi man mener, vi prioriterer forbru00e6nding over genanvendelse. Pu00e5 den anden side af skyttegraven fremlu00e6gger skovbrugsforskere flankeret af centrale skikkelser hos servicevirksomheden HedeDanmark og energiselskabet u00d8rsted studier, som viser, at kulstofoptaget i skovenes tilvu00e6kst allerede fu00f8lger godt med og potentielt kan blive endnu mere klimavenligt, hvis den bu00e6redygtige biom e altid kommer fra certificeret skovbrug. De mener, at biom e er den bedste og billigste form for vedvarende energi pu00e5 markedet. Konverterede kedler Som fu00f8lge af su00e6rlige rammevilku00e5r for biom e i energisektoren har branchen siden nullerne vokset m ivt i Danmark. Tru00e6 er en energiform, som vi ikke har vu00e6ret forsyningsmu00e6ssigt afhu00e6ngig af siden 1700-tallet, hvor vi reducerede vores forbrug af tru00e6bru00e6ndsler ved at importere stenkul fra England. I dag er tru00e6bru00e6ndslernes infrastruktur omfattende, og der skibes og ku00f8res enorme mu00e6ngder tru00e6 fra lokale og udenlandske skove til de danske kraftvu00e6rker, der i stor stil har konverteret deres kedler til at fyre med biom e fremfor kul. u00bbDet er fuldstu00e6ndig samme proces,u00ab siger u00d8rsted-ingeniu00f8ren Morten Reinhold flere gange om overgangen fra kul til biom e, da Weekendavisen fu00f8res rundt pu00e5 Avedu00f8revu00e6rket, Danmarks stu00f8rste kraftvu00e6rk, der i dag primu00e6rt fyrer med dansk halm og importerede tru00e6piller fra isu00e6r Baltikum, Rusland og USA. Inde i kraftvarmevu00e6rkets blok 2 mu00f8der vi en tudende larm i bunden af kedelhallen. Kedlen svu00e6ver fra fire su00f8jler oppe i toppen af vu00e6rket, su00e5 den i de 1200 graders varme har mulighed for at udvide sig op til en halv meter. {embedded type= ode/node_image id=16518 width=half_width align= ight} u00bbDet smarte ved det her er, at meget af den infrastruktur, som vi havde i kulforbru00e6ndingen, er den samme, vi bruger nu. Mu00f8llerne derinde er de samme, vi brugte fu00f8r. Kul er relativt poru00f8st og skal ogsu00e5 kvu00e6rnes til stu00f8v,u00ab forklarer Reinhold om de smu00e5 importerede tru00e6piller, der ligesom kul knuses pu00e5 vej ind i kedlen. Tru00e6pillerne varierer ofte meget i kvalitet og bringer en m e stu00f8v og brandfarligt smulder med sig. En fare som ingeniu00f8ren med henvisning til sikkerhedsforanstaltninger slu00e5r ned med en bekendelse: u00bbVi er jo professionelle pyromaner.u00ab Vi tager elevatoren op til de siloer, som opbevarer de daglige rationer af bru00e6ndsel til anlu00e6gget. u00bbDu kan sikkert allerede fornemme det her. Lugten fra tru00e6bru00e6ndslerne er su00f8dlig. Kullet har en mere syrlig lugt,u00ab siger Reinhold, mens vi bevu00e6ger os ind i varmen mod vu00e6rkets inderste rum, hvor 16 bru00e6ndere puster tru00e6stu00f8v ind i kedlens ildkugle og skaber den energi, som udnyttes i turbinehallen til Avedu00f8revu00e6rkets el- og fjernvarmeproduktion, der du00e6kker over 200.000 husstande i hovedstadsregionen fra Ku00f8ge i syd til Lyngby i nord. Et af verdens stu00f8rste fjernvarmenet. Ude ved vu00e6rkets havnekaj losses der dagligt tru00e6piller, og i dag er ingen undtagelse, hvor skibet Longship med tru00e6pillelast fra Litauen skal tu00f8mmes i strid pu00e5landsvind fra u00d8resund. Den sydu00f8stasiatiske skibsbesu00e6tning pu00e5 skibet lu00f8ber hen mod lasten for at gu00f8re klar til losning. Inde fra kabyssen hvirvler en dunst af stegt svineku00f8d ud over kajen, mens transportbu00e5ndene su00e6ttes i gang. Et nu00f8dvendigt onde Meget tyder dog pu00e5, at begejstringen for tru00e6baseret biom e er for nedadgu00e5ende. Senest er et lovforslag om fjernelse af tilskud til biom ebaseret el-produktion med virkning allerede i 2019 vedtaget i Folketinget med opbakning fra alle partier undtagen Enhedslisten. Flere kraftvu00e6rker gu00e5r dermed glip af mange millioner kr. i tilskud. og adskillige vu00e6rker meddeler, at deres energiforsyning til kunderne bliver dyrere. Fra politisk hold argumenteres der for, at biom e mere er et nu00f8dvendigt onde end den mest klimavenlige energiform pu00e5 markedet, og at den i u00f8vrigt fylder for meget i energisektoren pu00e5 grund af afgiftsfrie konkurrencevilku00e5r, der har betydet, at staten taber penge. I u00f8jeblikket er der dog ikke tegn pu00e5 tilbagegang i vu00e6rkernes forbrug af tru00e6piller og flis eller i den omfattende infrastruktur i skov- og transportsektoren, som er med til at fyre op i kedlerne. {embedded type= ode/node_image id=16521 width=screen_width} En af Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholts yndlingspointer er su00e5ledes, at brugen af biom e er uafhu00e6ngig af vejrforholdene og derfor spiller godt sammen med sol- og vindkraft. Men det er en sandhed med modifikationer. Su00e5 sent som i marts faldt temperaturerne drastisk, og bu00e5de kommercielle kraftvu00e6rker og private pillefyrforbrugere manglede pludselig tru00e6piller fra isu00e6r storleverandu00f8rerne i Baltikum, der ikke kunne levere, fordi vinteren havde vu00e6ret for mild og regnfuld. Jorden var for blu00f8d, og skovhuggerne kunne ikke komme ind og fu00e6lde tru00e6erne. De sumpede, vu00e5de skove forsinkede simpelthen tu00f8mmerleverancen. Ogsu00e5 tru00e6baseret biom e viste sig ligesom sol- og vindenergi at vu00e6re afhu00e6ngig af vejret. I Danmark hyrer Naturstyrelsen, HedeDanmark og andre skovejere entreprenu00f8rer til at fu00e6lde, flise og transportere tru00e6et til vu00e6rkerne. I Danstrup Hegn i Fredensborg Kommune sidder skoventreprenu00f8r Brian Andersen i fu00f8rerhusets larm med foroverbu00f8jet overkrop, et joystick i hver hu00e5nd og fliser bu00f8getru00e6er i en Albach Diamant 2000. Danmarks stu00f8rste flishugger. u00bbDet er du00e9t, der virker lige nu. Det er du00e9t, alle varmevu00e6rkerne vil have. Den laver grov flis,u00ab siger han om maskinen til flere millioner kr., der kun er fu00e5 mu00e5neder gammel. {embedded type= ode/bondquotes id=16523} Inde i flishuggeren sku00e6rer skarpslebne knive tru00e6et i grove flisstykker. Larmen er u00f8redu00f8vende hu00f8j, og flismaskinen u00e6der alt lige fra kviste til tre meter lange tru00e6stammer. Via en aflang tud u00f8verst pu00e5 maskinen fosser flisen ned i to containere pu00e5 en lastbil med u00f8genavnet Pingvinen fra firmaet DK-Milju00f8, som den 22-u00e5rige godschauffu00f8r Casper Wennicke er klar til at ku00f8re direkte til forbru00e6nding pu00e5 det gamle vu00e6rk i Helsingu00f8r. Dagligt ku00f8rer han fem-syv tru00e6k af to containerfulde flis til forbru00e6nding pu00e5 forskellige vu00e6rker i Nordsju00e6lland. Den store efterspu00f8rgsel pu00e5 tru00e6bru00e6ndsler i Helsingu00f8r har gjort, at udenlandske tankskibe fu00e5r lov at losse flis pu00e5 selveste Kongekajen foran Kronborg Slot. Havneadministrationen i Helsingu00f8r fortu00e6ller, at det nu00e6ste skib med flis ankommer om fu00e5 dage tidligt om morgenen i nattens mulm og mu00f8rke for fredeligt at losse bru00e6ndslerne over i lastbilerne inden solopgang. Et bu00e6redygtigt alternativ u00bbBiom e har vist sig langt hen ad vejen som et bu00e6redygtigt alternativ, der bidrager positivt til Danmarks CO2-regnskab og som en central del af den gru00f8nne omstilling,u00ab lu00f8d det fra Lars Christian Lilleholt i et debatindlu00e6g i Altinget tidligere i u00e5r, hvor han ogsu00e5 kaldte biom en for en vigtig tru00e6desten mod et fossilfrit samfund i 2050. Emnet har vu00e6ret debatteret i u00e5revis, og i sommer valgte Klimaru00e5det at udgive en ru00e5dgivende rapport om biom eforbruget i Danmark. Den var ikke pu00e5 linje med ministeren. u00bbBestru00e6belserne pu00e5 at finde erstatninger for kul og olie i vores varme- og elproduktion har samtidig medfu00f8rt u00f8get anvendelse af biom e. Dette er ikke uproblematisk,u00ab konstaterede ru00e5det. Den nu afsatte formand for Klimaru00e5det, professor i u00f8konomi ved Ku00f8benhavns Universitet Peter Birch Su00f8rensen, ser i forlu00e6ngelse af rapporten ikke nogen grund til at tale varmt om Danmarks omstilling til biom e i internationale sammenhu00e6nge som COP24. u00bbKlimaru00e5dets rapport pu00e5pegede, at Danmarks hidtidige model for gru00f8n omstilling, hvor vi har satset m ivt pu00e5 fast biom e, ikke kan udbredes til resten af verden. Su00e5 meget tru00e6baseret biom e er der ikke til ru00e5dighed globalt, hvis det skal vu00e6re bu00e6redygtigt,u00ab sagde han til Weekendavisen i dagene op til sin fratru00e6delse som formand. Pu00e5 e-mail fra COP24 i Katowice kritiserer Gry Bossen, klimakoordinator i Verdens Skove, at biom einvesteringer stadig betragtes som en farbar vej mod klimaneutralitet, selvom biodiversitet og u00f8kosystemtjenester lider under inddragelsen af landarealer til biom eproduktion. u00bbHer pu00e5 COP24 bliver afbru00e6nding af skovene fremlagt som en klimalu00f8sning. Det er dybt bekymrende. Ikke alene udleder tru00e6baseret biom e en m e CO2, nu00e5r det bru00e6ndes af, hvilket er meget kritisk netop nu, men det er ogsu00e5 med til at u00f8delu00e6gge de u00f8kosystemer, der er helt centrale for at lagre CO2 i fremtiden. Derudover vil en stigning i forbruget af tru00e6baseret biom e forstu00e6rke det enorme tab af biodiversitet, vi ser i disse u00e5r.u00ab Peter Birch Su00f8rensen er mere pragmatisk: u00bbBiom e har pu00e5 grund af afgiftsfavorisering fu00e5et et stu00f8rre omfang, end der er samfundsu00f8konomisk optimalt. Men et vist brug af fast biom e kan formentlig forsvares som en overgangsteknologi. Vi skal bare videre nu. Vi skal have elimineret favoriseringen af biom eenergi,u00ab siger han.   Lu00e6s ogsu00e5 Magnus Boding Hansens reportage fra COP24 i Katowice: u00bbAfmu00e5lt bekymrede polakkeru00ab Lu00e6s ogsu00e5 interviewet med Bju00f8rn Lomborg om u00bbhysteriu00ab i klimadebatten: u00bbDen globale regndansu00ab ,size:4,urls:{articleUrl:/2018-50/samfund/professionelle-pyromaner,linkpulseUrl:http://www.weekendavisen.dk/content/item/11835},imageUrl:https://weekendavisen.dk/media/cache/resolve/teaser_deck/image/1/16515/22510124-saxo-photo.jpeg,category:Samfund,edition:{id:126,year:2018,edition:50,publicationDate:2018-12-14,published:true,editionSections:[{id:592,section:{id:1,name:Samfund,identifier:samfund},url:/2018-50/samfund},{id:593,section:{id:2,name:Kultur,identifier:kultur},url:/2018-50/kultur},{id:594,section:{id:3,name:Bu00f8ger,identifier:boeger},url:/2018-50/boeger},{id:595,section:{id:4,name:Ideer,identifier:ideer},url:/2018-50/ideer},{id:596,section:{id:5,name:Faktisk,identifier:faktisk},url:/2018-50/faktisk}]},audio:{link:,readByAuthor:false}},{authors:[{id:16,name:bm-nhen,email:[email protected],profilePictureUrl:/avatar/0/16/20556528-nikolaj-arve.jpg,profileName:Nikolaj Arve,aboutInfo:Skriver om politik og samfund. Han er uddannet cand.scient.pol fra Ku00f8benhavns Universitet og har tidligere arbejdet pu00e5 Danmarks Radio og Berlingske. }],related:[{authors:[],related:[null],id:12021,superTitle:,title:1006283361_den-globale-regndans.mp3,teaserTitle:null,authorFreeText:,playlist:null,relatedPlaylist:null,videoType:4,link:s3://www.weekendavisen.dk/audio/articles/2018-50/1006283361_den-globale-regndans.mp3,skipAds:0,skipAutoPlay:0,playlistDescription:null,summary:,teaserSummary:null,body:,type:videoarticleplus,paidBody:,size:1,urls:{articleUrl:/samfund/1006283361den-globale-regndans.mp3,linkpulseUrl:http://www.weekendavisen.dk/content/item/12021},imageUrl:,category:Samfund,edition:null,audio:{link:,readByAuthor:false}}],id:11880,superTitle:4,title:Den globale regndans,teaserTitle:null,authorFreeText:,source:null,summary:Interview. u00bbVi er ved at ku00f8re os selv op i lidt af et hysteri. Og det er svu00e6rt at forestille sig, at vi tru00e6ffer gode be ninger under hysteri,u00ab siger Bju00f8rn Lomborg om den nuvu00e6rende klimadiskussion.,teaserSummary:null,body:Det vu00e6kker nu00e6ppe stor overraskelse, at Bju00f8rn Lomborg ikke har meget fidus til klimatopmu00f8det, det 24. af slagsen, som ter i dag i Polen. Siden udgivelsen af bogen Verdens sande tilstand i 1998 har den danske milju00f8- og klimadebattu00f8r, som i dag er direktu00f8r i tu00e6nketanken Copenhagen Consensus Center, vu00e6ret en arg kritiker af de tilbagevendende topmu00f8der. De er nu00e6sten bare spild af tid og penge, mener han. Alt for meget snak, alt for luftige lu00f8fter, alt for lidt fokus pu00e5 det, der virkeligt batter noget: Gru00f8n forskning. Og tu00e6nk bare pu00e5 alle de andre u2013 og mere akutte u2013 problemer, verden tumler med: fattigdom, underernu00e6ring, sygdom, uddannelse, krig, you name it. Her kunne man ogsu00e5 gu00f8re meget mere nytte for meget fu00e6rre penge, som Lomborg nu i 20 u00e5r har gentaget. Nogle gange med mere u00f8renlyd end andre. Presser man ham lidt til en start, kan man u2013 med lidt god vilje u2013 godt lokke et par positive ord om det polske klimatopmu00f8de ud af ham. Men heller ikke meget mere.,type:newsarticleplus,paidBody:Det vu00e6kker nu00e6ppe stor overraskelse, at Bju00f8rn Lomborg ikke har meget fidus til klimatopmu00f8det, det 24. af slagsen, som ter i dag i Polen. Siden udgivelsen af bogen Verdens sande tilstand i 1998 har den danske milju00f8- og klimadebattu00f8r, som i dag er direktu00f8r i tu00e6nketanken Copenhagen Consensus Center, vu00e6ret en arg kritiker af de tilbagevendende topmu00f8der. De er nu00e6sten bare spild af tid og penge, mener han. Alt for meget snak, alt for luftige lu00f8fter, alt for lidt fokus pu00e5 det, der virkeligt batter noget: Gru00f8n forskning. Og tu00e6nk bare pu00e5 alle de andre u2013 og mere akutte u2013 problemer, verden tumler med: fattigdom, underernu00e6ring, sygdom, uddannelse, krig, you name it. Her kunne man ogsu00e5 gu00f8re meget mere nytte for meget fu00e6rre penge, som Lomborg nu i 20 u00e5r har gentaget. Nogle gange med mere u00f8renlyd end andre. Presser man ham lidt til en start, kan man u2013 med lidt god vilje u2013 godt lokke et par positive ord om det polske klimatopmu00f8de ud af ham. Men heller ikke meget mere. u00bbDet er jo en fantastisk ting, at der er enormt mange mennesker, der gerne vil gu00f8re noget for klimaet. Global opvarmning er rigtig, den er menneskeskabt, og det er noget, vi skal tackle,u00ab siger han, men u2013 su00e5 kommer der nu00e6rmest omgu00e5ende et men: u00bbDet er svu00e6rt ikke ogsu00e5 at sige to negative ting: De gu00f8r det relativt ineffektivt. Og su00e5 er det jo lidt u00e6rgerligt, at klima er en af de fu00e5 ting, som fu00e5r enormt meget opmu00e6rksomhed, nu00e5r der nu er su00e5 enormt mange andre problemer, som pu00e5virker utroligt mange flere mennesker, og hvor vi kunne gu00f8re utroligt meget mere godt for langt fu00e6rre penge.u00ab u2013 Men er det ikke grundlu00e6ggende godt, at verdens lande nu har kunnet mu00f8des 24 gange i tru00e6k og diskutere det her? u00bbDet er mu00e5ske at tru00e6kke optimismen en smule for langt. Vi har pru00f8vet 23 gange fu00f8r, og hvis du kigger pu00e5, hvor mange penge vi har brugt pu00e5 de topmu00f8der, hvor mange topmu00f8der der har vu00e6ret, og hvordan CO2-udviklingen er gu00e5et, su00e5 er det jo stort set tre overlappende kurver. Su00e5 vi har reelt ikke opnu00e5et noget.u00ab u2013 Vil det vu00e6re bedre at droppe dem helt? u00bbDet vil vu00e6re bedre, hvis man kiggede hinanden i u00f8jnene og sagde: u2019Ja, det her er nok ikke mu00e5den, vi skal lu00f8se det pu00e5, vel gutter?u2019 Den rigtige lu00f8sning er at finde gru00f8nne teknologier, som er billigere end fossil energi, og su00e5 vil alle jo skifte over.u00ab Allerede her er vi fremme ved det lomborgske argument i sin essens. Det, som mange klimaforku00e6mpere ryster opgivende pu00e5 hovedet ad, men som andre bifalder som ren og sku00e6r sund fornuft: Gode lu00f8fter nytter ikke noget. Vi mu00e5 fu00e6ste vores lid til den teknologiske udvikling. Det vender vi tilbage til. u00bbDet er jo helt, helt forkertu00ab Klimatopmu00f8det i den polske by Katowice, i hjertet af landets kulindustri, blev afholdt pu00e5 en dyster baggrund. De foruroligende overskrifter har nu00e6rmest stu00e5et i ku00f8: CO2-udledningen har aldrig vu00e6ret hu00f8jere. 2018 bliver det fjerdevarmeste u00e5r nogensinde u2013 lige i hu00e6lene pu00e5 de tre varmeste: 2015, 2016 og 2017. Den gru00f8nlandske indlandsis smelter tilsyneladende hurtigere, end vi troede. Koralrevene forsvinder. Insekterne du00f8r. Og Verdensbanken advarer om flere end 140 millioner klimamigranter i 2050. De nu00e6ste 10-12 u00e5r er derfor ifu00f8lge FNs klimapanel helt afgu00f8rende, hvis vi vil bevare kloden nogenlunde, som den ser ud i dag. u2013 Su00e5 det er vel ikke su00e5 mu00e6rkeligt at tu00e6nke, at verden er pu00e5 vej i en katastrofal retning, og at det nu er tid til drastisk handling? u00bbOverhovedet ikke,u00ab siger Lomborg. u00bbDet er det, der er su00e5 deprimerende ved hele klimadiskussionen. Hvis man kigger helt tilbage til 1980erne, har klimadiskussionen vu00e6ret karakteriseret af en fortu00e6lling om, at hvis vi ikke gu00f8r usandsynligt meget inden for de nu00e6ste ti u00e5r, vil vi du00f8. Og hver eneste gang, nu00e5r man er kommet frem til deadline, er det igen om ti u00e5r.u00ab u2013 Su00e5 de dystre forudsigelser er forkerte? u00bbKlimau00f8konomer har brugt de sidste 30 u00e5r pu00e5 at undersu00f8ge, hvad global opvarmning kommer til at koste os. En af dem er amerikaneren William Nordhaus, som lige har fu00e5et Nobelprisen. Og svaret er, at hen mod ningen af u00e5rhundredet vil global opvarmning formentlig betyde, at hver enkelt person vil miste omkring to-fire procent af sin indkomst. Det er ikke nul. Det er grunden til, at det er et problem. Men husk lige pu00e5, at vi pu00e5 det tidspunkt formentlig vil vu00e6re 400-500 procent rigere.u00ab u2013 Tal er jo u00e9n ting. Der er ogsu00e5 en folkelig stemning og fu00f8lelse. Der er klimademonstrationer over hele verden. Der er unge skole- og gymnasieelever, som gu00e5r pu00e5 gaden, fordi de er meget bekymrede. Skal man ikke lytte til denne folkelige bekymring? u00bbJo, selvfu00f8lgelig skal man lytte til dem. Men det er bekymrende, hvis folk er helt galt afmarcherede pu00e5 grund af de mange overskrifter. Der var eksempelvis en student, som sagde: u2019Hvad er pointen med at gu00e5 i skole, nu00e5r der formentlig ikke er nogen skole, ikke er noget liv, ikke er nogen planet om 20-30 u00e5r?u2019 Jamen, hvad er det for en verden, du lever i? Det er jo helt, helt, helt forkert. Det er overhovedet ikke det, FNs klimapanel siger.u00ab u2013 Hvilke konsekvenser har det? u00bbVi er ved at ku00f8re os selv op i lidt af et hysteri. Og det er svu00e6rt at forestille sig, at vi tru00e6ffer gode be ninger under hysteri. Vi ender med at lave symbolske be ninger, som vi grinede ad i gamle dage. De primitive samfund lavede regndans, som var en mu00e5de at fu00e5 hele samfundet til at opleve, at de havde kontrol over ting, som de i realiteten ikke havde kontrol over. Jeg synes mu00e5ske, vi burde vu00e6re kommet et stykke videre, end at vi bare danser symbolsk regndans igen.u00ab Den teknologiske lu00f8sning u2013 I u00f8jeblikket taler man meget om, hvad den enkelte forbruger selv kan gu00f8re for at leve mere klimavenligt: Drop de ru00f8de bu00f8ffer, drop flyrejserne, skift dieselbilen ud med en elbil, tag toget, genbrug mere og tu00e6nk i det hele taget over, om du har brug for den ene dims og den anden dut. Er det ikke nu00f8dvendigt, at vi alle tu00e6nker mere over det? u00bbVi fu00e5r aldrig lu00f8st klimaproblemet med individuel handling. Hvis hver og en af os gu00f8r en lille smule, ja, su00e5 ender vi med at gu00f8re u2026 en lille smule. Jeg er selv vegetar, su00e5 jeg synes, det er fint, hvis flere bliver vegetarer. Men man skal bare vu00e6re opmu00e6rksom pu00e5, at det formentlig kun sku00e6rer et par procent af CO2-udslippet. Tilsvarende med elbiler. Det internationale energiagentur anslu00e5r, at vi i 2040 mu00e5ske kan ende med 280 millioner elbiler. Det er 15 procent af den globale bilpark, og det vil sku00e6re CO2-udledningen med u00e9n procent, fordi fossile bru00e6ndsler stadig vil udgu00f8re omkring 75 procent af elektricitetsforsyningen i 2040. Og fordi

Ugens lydavis | Weekendavisen

Ugens lydavis | Weekendavisen

Med stor alvor Den 30. august i år er en lektor på humaniora indkaldt til tjenstlig samtale – Weekendavisen er bekendt med hans identitet, men han ønsker hverken navn eller stilling oplyst. Ud over lektoren og hans bisidder sidder viceinstitutlederen, en specialkonsulent fra HR og dekan Jesper Kallestrup med ved bordet. Lektoren ved ikke helt præcist, hvad samtalen skal dreje sig om, men det afslører dekanen: Ledelsen er blevet kontaktet af otte anonyme studerende, hvis identitet de kender til, samt to yderligere, hvis identitet de ikke kender. Sammen har de kritiseret forhold omkring hans undervisning. Det drejer sig om »alvorlige problematikker vedrørende etnicitet, kønsspørgsmål og forskelsbehandling«, som det er formuleret i referatet. Med de nye retningslinjer for håndtering af krænkende adfærd har Københavns Universitet indført en »nultolerancepolitik«. Derfor kan specialkonsulenten fra HR oplyse lektoren, at ledelsen ser »med stor alvor på sagen«. Det er deres ansvar »straks at gribe ind og begynde en afklaring af problemet«, fortæller hun. Herefter bliver den chokerede lektor præsenteret for anklagerne. Under overskriften »racespørgsmål« lyder det i referatet, at særligt kvinder af ikkeeuropæisk oprindelse har givet udtryk for, at lektoren ingen respekt har for deres køn. Han har angiveligt brugt »n-ordet« i kl en. Flere af klagerne har følt, at folk fra etniske minoriteter er blevet forfordelt i undervisningen og ved eksamen. De opfatter det som eurocentrisme fra lektorens side. Perspektiver, der ikke er europæiske, bliver ikke taget i betragtning, men tværtimod nedgjort. Andre studerende har desuden fået lov at udtale sig racistisk, uden at han har grebet ind, fortæller de anonyme klagere. Ledelsen kan dog ikke give lektoren nogen præciseringer eller konkrete eksempler på, hvad forskelsbehandlingen skulle bestå i. Under den næste overskrift »kønsspørgsmål« lyder det i referatet, at flere af de kvindelige studerende føler, at kønsspørgsmål ikke bliver inddraget i tilstrækkeligt omfang af lektoren. Han giver også mænd bedre forhold i sin undervisning og i diskussioner. Bestemte studerende bliver »shut downed«, »sidelined« og »diminished« – »bragt til tavshed«, »marginaliseret« og »talt ned til« – lyder det fra de anonyme studerende; da en del af de studerende er fra udlandet, foregår undervisningen på engelsk. I referatet fremgår det også, at en studerende tidligere på året forlangte, at lektoren gav kl en en undskyldning. I en diskussion om voldtægt i flygtningelejre var lektoren blevet spurgt, hvorfor man ikke fokuserede mere på voldtægtsmænd­­ene. Hans svar lød: »The women don’t care who them« – »Kvinderne er ligeglade med, hvem der voldtager dem.« Et par uger efter modtog lektoren en mail fra en studerende, der havde fundet udtalelsen krænkende. Den havde gjort den studerende »utilpas«. Derfor ville det være »godt« for lektoren, hvis han undskyldte for kl en, lød det i mailen. I stedet for en undskyldning valgte lektoren i en efterfølgende undervisning at forklare og bruge spørgsmålet i en faglig diskussion. Som et sidste punkt bliver hans kurser kritiseret for at være uorganiserede, og hans adfærd uprofessionel. Han har angiveligt tilkendegivet hellere at ville forske end undervise. De studerende mener desuden, at han har været påvirket af alkohol i undervisningen. Lektoren forsvarer sig over for ledelsen med, at det ifølge ham drejer sig om en lille gruppe studerende, der forhindrer de andre på holdet i at diskutere af frygt for at blive anklaget for racisme. Han kan ikke genkende at skulle forskelsbehandle på baggrund af køn og afviser anklagen om at have været påvirket af alkohol i undervisningen. {embedded type= ode/bondquotes id=16681} I referatet kan man læse, at dekan Jesper Kallestrup gør lektoren opmærksom på, at de studerende har klaget over, at han ikke intervenerede, når andre studerende udtalte sig racistisk. Dekanen understreger over for lektoren, at han skal skabe et rum, hvor det er »sikkert« for de studerende at drøfte emner som eurocentrisme. Politisk ukorrekt fælde Efter den tjenstlige samtale går en nærmere undersøgelse i gang. Selv om lektoren adskillige gange spørger, hvad undersøgelsen helt konkret går ud på, får han ikke nogen uddybning fra ledelsen. En senere opfølgningssamtale vil informere ham om, hvordan ledelsen vælger at håndtere sagen. Den følgende måned må han vente. I mails til ledelsen uddyber lektoren sit forsvar. Han har aldrig brugt »n-ordet«. Hverken i undervisningen eller på andre tidspunkter. Han skriver, at udtalelsen om kvinder og voldtægt i flygtningelejre blev fordrejet. Han mente selvfølgelig ikke at sige, at kvinder var ligeglade med, om de blev voldtaget. Lektoren opfatter anklagerne som groft krænkende og uden hold i virkeligheden. Han ønsker at få renset sit navn og efterlyser utvetydig opbakning fra ledelsen. Den opbakning lader vente på sig. I mellemtiden kommer andre studerende ham til undsætning. I en mail til ledelsen den 17. september henvender en række studerende sig for at forsvare lektoren. De fortæller, at de er »dybt skuffede over det hypersensitive miljø på studieholdet, rasende over de forskellige former for mobning og triste over overvågningen af holdninger fra medstuderende«. »I undervisningsforløbet har mange af os været e for at rejse bestemte debatter eller stille spørgsmål i frygt for andre studerendes reaktioner. Hver gang et kontroversielt eller følsomt emne er kommet op på holdet, bredte der sig en stemning, hvor det føltes, som om nogen var meget optagede af at få medstuderende til at gå i en politisk ukorrekt fælde,« skriver de og fortsætter: »Vi mener, at den akademiske verden skal være et sted, hvor folk frit kan rejse forskellige spørgsmål og stræbe efter en bedre forståelse af alle perspektiver i en sag. Men istedet er vi havnet i et giftigt miljø, og den situation kan på ingen måde bebrejdes underviseren, da det har gjort sig gældende på alle hold og tydeligvis kommer fra de nævnte medstuderende.« Lektorens opfølgningssamtale sættes til den 4. oktober. Anklagerne og processen har taget hårdt på ham. Han er sygemeldt i en måned og har måttet opsøge psykologhjælp for at håndtere det pres, han oplever fra ledelsen. Lektoren udbeder sig en udspecificeret dagsorden for samtalen, men den kan han ikke få. Specialkonsulenten fra HR kan til gengæld oplyse ham, at i og med at dette foregår under de nye retningslinjer for håndtering af krænkende adfærd, er ledelsen forpligtet til at starte en undersøgelse, også selvom de ikke modtager nogen officiel klage. Nultolerancepolitik forpligter. Ved samtalen den 4. oktober kan lektoren ånde lettet op. Undersøgelsen har ikke kunnet underbygge anklagerne om racisme og kønsdiskrimination. Dog ikke uden malurt: Undersøgelsen har blotlagt sider ved hans undervisning, der godt kan strammes op. Dekanen understreger, at han ikke skal være i tvivl om, at ledelsen står bag ham. I den endelige opsummering af sagen, som lektoren modtager ugen efter, og som i dag indgår i hans personalemappe, kan han læse, at det er »ledelsens vurdering, at problemerne i høj grad er opstået ved mangel på sensitivitet og forståelse hos underviseren, når emnerne er stærkt følsomme, særligt mht. race, køn(skrænkelser) og eurocentrisme«. Som resultat af undersøgelsen be ter ledelsen, at han ikke skal undervise resten af semestret eller vejlede specialer i det kommende. Til gengæld skal han gennemgå et forløb, hvor han får råd og vejledning til at håndtere »de særlige problemstillinger, som opstår med internationale studerende med særlig henblik på de alvorlige emner, som anklagerne indeholdt«. Identitetspolitisk studieklima Over for Weekendavisen afviser en af de to censorer, der sammen med den anklagede lektor har siddet med ved eksamensbordet i den pågældende årgang, at der skulle have fundet forskelsbehandling sted. Ledelsen har aldrig kontaktet vedkommende for at høre hendes side af sagen, men da hun ved et tilfælde finder ud af, at et af klagepunkterne omhandler forskelsbehandling ved de eksamener, kontakter hun på eget initiativ ledelsen og fastslår, at der ikke er hold i anklagen mod lektoren. Hun kalder forløbet »dybt problematisk og med rum for forbedringer«. Weekendavisen har også talt med en række studerende fra samme årgange som klagerne. De bryder sig ikke om det forløb, deres underviser har været udsat for. »Det er chokerende, at ledelsen, når de modtager en så alvorlig klage over en underviser, ikke spørger resten af holdet, hvorvidt vi har samme opfattelse, men udelukkende baserer klagesagen på en mindre gruppe anonyme studerende ud af omkring 90. Det er under al kritik,« lyder det fra en kvindelig studerende, der ønsker at være anonym. Hun bekræfter lektorens udlægning af sagen. »På studiet har der været en lille gruppe studerende, der har kritiseret pensum. Den har blandt andet gået på, at for mange tekster er skrevet af gamle, hvide mænd, og at undervisningen derfor har haft en mandschauvinistisk og eurocentrisk slagside,« siger hun til Weekendavisen. At lektoren skulle have brugt »n-ordet« i kl en, været påvirket af alkohol eller i sin undervisning forfordelt etniske minoriteter på en eurocentrisk måde, er ikke et billede, hun genkender. »Jeg er kvinde med udenlandsk baggrund, og jeg har på intet tidspunkt oplevet, at han ikke har haft respekt for mit køn eller etnicitet. Hverken i undervisningen eller i eksamenssituationer,« siger hun. En anden kvindelig studerende, Weekendavisen har talt med, bekræfter den udlægning. »På uddannelsen beskæftigede vi os blandt andet med temaer som migration, køn og religion. Det stod dog hurtigt klart, at der var grænser for, hvad vi kunne diskutere og ytre os om i undervisningen. Der var en gruppe på cirka ti, der ofte satte rammerne for, hvad der kunne siges, når det handlede om de her sensitive identitetspolitiske emner. Der opstod en frygt for at sige noget, som ens medstuderende kunne opfatte som racistisk, eurocentrisk eller krænkende på en eller anden måde. Det var ikke helt til at gennemskue for mig, hvor denne grænse lå,« siger hun. »Der var ikke rum for diskussion, men derimod var der en stemning af, at denne gruppe studerende gerne ville tale om de her emner på en helt bestemt måde. Kommentarer eller spørgsmål, der faldt udenfor, blev ofte betragtet med hån eller som en form for krænkelse af dem personligt. Så det blev ofte et snævert og identitetspolitisk studieklima. For eksempel hvis jeg i en diskussion satte tingene lidt på spidsen, risikerede jeg, at denne gruppe af medstuderende vendte det til noget personligt mod mig i dagene efter,« fortæller hun. »Jeg synes, denne klagesag er dybt problematisk og udtryk for et politiseret studiemiljø, hvor et mindretal af sensitive studerende kommer til at styre, hvad man kan og ikke kan sige og diskutere. Hvis sådan en tendens fortsætter og bliver fremtiden på KU, vil det komme til at påvirke universitets­kulturen og den kritiske debat i undervisningen. Det vil i mine øjne ikke gøre noget godt for fagligheden på universitetet,« siger den kvindelige studerende til Weekendavisen. Rektor for Københavns Universitet Henrik C. Wegener må ikke udtale sig om en konkret personalesag, men til Weekendavisen siger han: »Hvis retningslinjerne og nul­tolerancepolitikken bliver brugt på en måde, hvor de uhensigtsmæssigt påvirker de ansattes ytringsfrihed og akademiske frihed, skal der gøres noget ved det. Netop nu – aktuel sag eller ej – kigger vi på, om der skal præciseres eller ændres noget i retningslinjerne. Derfor sætter vi også fokus på problematikken på et møde for universitetets ledelse, under­visere og studerende den 20. december.« Dekan Jesper Kallestrup er ikke vendt tilbage på Weekendavisens henvendelse. ,size:5,urls:{articleUrl:/2018-50/samfund/nultolerancepolitikken,linkpulseUrl:http://www.weekendavisen.dk/content/item/11916},imageUrl:https://weekendavisen.dk/media/cache/resolve/teaser_deck/image/1/16680/22512531-partier-ndrer-p-strkt-udskldt-uddannelsesloft.jpg,category:Samfund,edition:{id:126,year:2018,edition:50,publicationDate:2018-12-14,published:true,editionSections:[{id:592,section:{id:1,name:Samfund,identifier:samfund},url:/2018-50/samfund},{id:593,section:{id:2,name:Kultur,identifier:kultur},url:/2018-50/kultur},{id:594,section:{id:3,name:Bøger,identifier:boeger},url:/2018-50/boeger},{id:595,section:{id:4,name:Ideer,identifier:ideer},url:/2018-50/ideer},{id:596,section:{id:5,name:Faktisk,identifier:faktisk},url:/2018-50/faktisk}]},audio:{link:,readByAuthor:false}}},{key:11904,played:false,addedToQueue:false,article:{authors:[{id:27,name:gauth-hmn,email:[email protected],profilePictureUrl:/avatar/0/27/20472074-hans-mortensen.jpg,profileName:Hans Mortensen,aboutInfo:(f. 1958) er politisk journalist, som siden 1995 har fulgt slagets gang på Christiansborg. Indtil 2002 som journalist og politisk redaktør på Ekstra Bladet siden som reporter på Weekendavisen. Har skrevet bøgerne: De fantastiske fire (2005) om Poul Nyrup Rasmussen, Ritt Bjerregaard, Mogens Lykketoft og Svend Auken, Tid til forvandling (2008) om fornyelsen af Venstre, Det, Svend mener, er... (2009) - en interviewbog med Svend Auken samt redigeret antologien Helt forsvarligt (2009) om udfordringerne i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. }],related:[{authors:[],related:[null],id:12011,superTitle:,title:1006286733_en-statsmand-vender-hjem.mp3,teaserTitle:null,authorFreeText:,playlist:null,relatedPlaylist:null,videoType:4,link:s3://www.weekendavisen.dk/audio/articles/2018-50/1006286733_en-statsmand-vender-hjem.mp3,skipAds:0,skipAutoPlay:0,playlistDescription:null,summary:,teaserSummary:null,body:,type:videoarticleplus,paidBody:,size:1,urls:{articleUrl:/samfund/1006286733en-statsmand-vender-hjem.mp3,linkpulseUrl:http://www.weekendavisen.dk/content/item/12011},imageUrl:,category:Samfund,edition:null,audio:{link:,readByAuthor:false}}],id:11904,superTitle:2,title:En statsmand vender hjem,teaserTitle:null,authorFreeText:,source:null,summary:Autoritet. At Inger Støjberg stadig er minister, vidner om, at statsministeren omkostningsfrit kan udfordres.,teaserSummary:null,body:Under normale politiske omstændigheder havde integrationsminister Inger Støjberg i denne uge været en tur på Amalienborg for at tage afsked med majestæten efter at være blevet fyret af statsministeren. Måske i selskab med minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs. At Støjberg og Tørnæs uden konsekvenser kunne forhåndsnægte at efterkomme en statsministeriel ordre om at drage til den marokkanske by Marrakech for at meddele dansk til ning til FNs migrationserklæring, vidner imidlertid om, at de politiske tilstande ikke er normale. Ikke mindst fortæller det en historie om en statsminister og partiformand, der ikke længere er herre i eget hus og tilsyneladende har opgivet at være det. Blandt Venstres folketingsmedlemmer og ind i ministerkredsen skal man ikke lede længe efter dem, der mener, at Lars Løkke Rasmussen faktisk burde have draget den naturlige konsekvens af opsætsigheden og skilt sig af med især Inger Støjberg. Og dem, der politisk ligger tættest på integrationsministeren, kan da også berette, at Støjberg var helt bevidst om den mulighed og parat til at tage martyriet. Hellere det end Marrakech. Men så langt kom det aldrig.,type:newsarticleplus,paidBody:Under normale politiske omstændigheder havde integrationsminister Inger Støjberg i denne uge været en tur på Amalienborg for at tage afsked med majestæten efter at være blevet fyret af statsministeren. Måske i selskab med minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs. At Støjberg og Tørnæs uden konsekvenser kunne forhåndsnægte at efterkomme en statsministeriel ordre om at drage til den marokkanske by Marrakech for at meddele dansk til ning til FNs migrationserklæring, vidner imidlertid om, at de politiske tilstande ikke er normale. Ikke mindst fortæller det en historie om en statsminister og partiformand, der ikke længere er herre i eget hus og tilsyneladende har opgivet at være det. Blandt Venstres folketingsmedlemmer og ind i ministerkredsen skal man ikke lede længe efter dem, der mener, at Lars Løkke Rasmussen faktisk burde have draget den naturlige konsekvens af opsætsigheden og skilt sig af med især Inger Støjberg. Og dem, der politisk ligger tættest på integrationsministeren, kan da også berette, at Støjberg var helt bevidst om den mulighed og parat til at tage martyriet. Hellere det end Marrakech. Men så langt kom det aldrig. I stedet valgte statsministeren at bestille forsvarets Challengerfly, hvor de ledige pladser blev fyldt op med pressefolk, der efterfølgende kunne meddele, at Løkke faktisk var taget til Marokko, fordi selve sagen lå ham voldsomt på sinde, hvilket i øvrigt var helt naturligt, da et par andre, for tiden magtesløse magthavere, Angela Merkel og Emmanuel Macron, havde meldt ankomst. Den bedst egnede Løkke benyttede tilmed lejligheden til at sende sin integrationsminister en lidet venlig besked, da han under rejsen holdt pressemøde og forklarede, hvorfor han selv var rejst. »For at sige det ligeud: fordi jeg er den, der er bedst til at gøre det og få sat de her ting på plads. For det er et balanceret synspunkt.« Underforstået: Et sådant – altså et balanceret synspunkt – ville Støjberg næppe kunne præstere. Tilbage står spørgsmålet, hvorfor han holder sig med en integrationsminister, der ikke er i stand til det, og som i øvrigt demonstrerer gentagne tilfælde af civil ulydighed. Det er der flere vægtige grunde til. Den afgørende er, at nok deler Støjberg både vandene og Venstre, men hun gør det med et betydeligt folkeligt mandat i ryggen. Et mandat, Løkke ikke kan se bort fra, hvis han skal gøre sig noget håb om at vinde forårets folketingsvalg. Dertil kommer, at et martyrium på spørgsmålet om rejsen til Marrakech efter alt at dømme blot ville styrke Støjbergs popularitet. Med eller uden en håndfuld forkølede internettrolde uden større publikum bliver migranterklæringen næppe en folkesag. Problemet for Løkke er, at sagen endnu en gang udstiller, at Venstres spændvidde er ved at forvandles til revnefærdighed i den udlændinge- og værdipolitik, der ellers i snart to årtier har indeholdt selve opskriften på en valgsejr. Tidligere på sæsonen forsøgte Venstre at skabe en slags indre afspænding ved at fjerne folketingsgruppens to yderpoler, Jan E. Jørgensen og Marcus Knuth, fra ordførerskaber, der har med udlændinge at gøre. Men eftertiden har vist, at spændingerne ikke begrænser sig til de to. Uenigheden er dyb, og Lars Løkke Rasmussen har ikke den politiske prokura, der kræves for at fastslå, hvad Venstres kurs egentlig er. Gentagelsens lov Karl Marx tænkte næppe på dansk politik i det 21. århundrede, da han sagde, at historien gentager sig. Første gang som tragedie, anden gang som farce. Men der er for tiden unægtelig noget deja-vu til de sidste år med Poul Nyrup Rasmussens regering. Mange vil sikkert huske en situation, hvor Karen Jespersen havde én udlændingepolitik og Svend Auken nogenlunde den stik modsatte. Nyrup måtte så forsøge at dele sol og vind lige, og resultatet blev noget, der bedst kan betegnes som lav sigtbarhed. I den situation faldt den daværende statsminister for en kl isk fristelse til at lade trælsom dansk andedam p e sig selv og i stedet rejse ud i verden for at være statsmand blandt andre statsmænd og statskvinder. Svagheden ved den metode, som Løkke også vil erfare efter turen til Marokko, er, at problemerne ligger uløste ved hjemkomsten, samt at statsmandskab sjældent bliver noget større valgtema. Dertil kommer, at en fraværende leder har det med at give næring til debatten om, hvem den næste skal være. Også her minder Venstre i stigende grad om Nyrups sidste år i Socialdemokratiet. Indtil for nylig synes det oplagt, at næstformand og finansminister Kristian Jensen uden modstand vil overtage, hvis regeringen skifter farve efter valget. Han har indgået en slags fornuftspagt med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen om at dele magten. Dermed syntes Jensen at have skaffet sin farligste modstander af vejen. Det var Poulsen, der organiserede modangrebet, da Kristian Jensen i 2014 forsøgte at kuppe sig til partiformandsposten. Den forventelige fredelige overgang blev imidlertid bragt i tvivl, da Inger Støjberg i et interview op til Venstres landsmøde på en påfaldende højlydt måde undlod at afvise, at hun kunne være en mulig kandidat til posten. Det er ikke givet, at Støjberg til sin tid vil udfordre Jensen, men hun har sendt et klart signal om, at han ikke er hele partiets drømmeformand. Problemet er blot, at det er Støjberg heller ikke selv. Hun er vel nærmere en drøm for det halve parti og et mareridt for resten. I den situation er Christiansborgs venstrefolk begyndt at kigge efter den tredje udvej, for Støjberg vil splitte, og Jensen kan ikke samle. Det var jo også det kup i 2014, hvor han sendte sine folk til angreb, men selv tøvede, da det gjaldt, husker man altid at minde om. Den slags vidner ikke om lederevner. Den tredje mulighed, der for tiden tales om, er miljøminister Jakob Ellemann-Jensen. Han er et uomtvisteligt talent, men har ikke meldt noget kandidatur. Snarere tværtimod. Problemet er derudover, at han værdipolitisk ligger længere fra Støbjergfolkene, end Kristian Jensen gør. Til gengæld vil man her acceptere meget for at undgå Jensen. Så der er ingen tvivl om, at overtalelsesforsøgene vil tage til, som valget nærmer sig. Og blandt de mere historiekyndige husker man, at en tidligere Ellemann-Jensen også havde lovet, at han ikke ville udfordre Ivar Hansen, når Henning Christophersen skulle afløses på formandsposten. Det løfte holdt han, lige indtil Christophersen meddelte, at han ville gå af. Four more years? Imidlertid synes man i hele billedet at overse en fjerde mulighed. Nemlig, at Lars Løkke Rasmussen også efter valget er formand for Venstre. Her er det endnu en gang værd at drage Nyrup i erindring, for i ham rummes to scenarier, der kan genopføres. Først valget i 1998 med en tiltagende sejrssikker Uffe Ellemann-Jensen mod en socialdemokratisk statsminister, der oftest oplevede tavshed, når han forsøgte at ringe til ledende partifæller efter hjælp. Ensom delte han røde roser ud, mens andre havde travlt med at dele boet. Først da stemmerne var talt og Nyrup stadig statsminister, ringede de tilbage og forsikrede loyaliteten. Og selv om meningsmålingerne tyder på et regeringsskifte ved det kommende valg, er det ikke store stemmeandele, der skal flyttes, før Løkke kan gentage Nyrups: »Four more years«. Det andet scenarie er 2001. Også her havde socialdemokraterne talt om tiden efter Nyrup, men han valgte trods nederlaget at blive. Og hvem siger, at Løkke ikke vil gøre det samme, er enkelte venstrefolk begyndt at spørge sig selv. Især hvis regeringen falder, men Venstre isoleret set får et acceptabelt valg. Ligesom Nyrup i 2001 var lidet begejstret for udsigten til det magtskifte, som ivrige partifæller havde aftalt, har Løkke på de indre linjer ved mindst et par lejligheder højlydt tilkendegivet sin irritation over ministre, der har mere travlt med at dele magten end med at p e deres arbejde og sørge for, at regeringen kan overleve valget. Hans styrke i den situation er, at han vil blive svær at udfordre. Kristian Jensen har prøvet og fejlet. Svagheden er, at han stort set har lagt sig ud med alle, der undervejs har støttet ham. Herunder ikke mindst alle, der stod bag ham i opgøret i 2014. Dertil kommer, at hans autoritet synes undermineret. Og her er vi så tilbage ved rejsen til Marrakech og Støjbergs opsætsighed. For det kan godt være, at Angela Merkel, som medrejsende journalister kunne berette fra turen, har givet Løkke et diskret klap på skulderen. Men når Venstre skal afgøre sin fremtid, tæller det lige så lidt, som de anerkendende ord, Nyrup i 2001 hentede hjem fra Washington og andre destinationer, gjorde i Socialdemokratiet. ,size:3,urls:{articleUrl:/2018-50/samfund/en-statsmand-vender-hjem,linkpulseUrl:http://www.weekendavisen.dk/content/item/11904},imageUrl:https://weekendavisen.dk/media/cache/resolve/teaser_deck/image/1/16647/22512086-saxo-photo.jpeg,category:Samfund,edition:{id:126,year:2018,edition:50,publicationDate:2018-12-14,published:true,editionSections:[{id:592,section:{id:1,name:Samfund,identifier:samfund},url:/2018-50/samfund},{id:593,section:{id:2,name:Kultur,identifier:kultur},url:/2018-50/kultur},{id:594,section:{id:3,name:Bøger,identifier:boeger},url:/2018-50/boeger},{id:595,section:{id:4,name:Ideer,identifier:ideer},url:/2018-50/ideer},{id:596,section:{id:5,name:Faktisk,identifier:faktisk},url:/2018-50/faktisk}]},audio:{link:,readByAuthor:false}}},{key:11906,played:false,addedToQueue:false,article:{authors:[{id:29,name:gauth-ahs,email:[email protected],profilePictureUrl:/avatar/0/29/20472043-arne-hardis.jpg,profileName:Arne Hardis,aboutInfo:(f. 1958), politisk redaktør, forfatter. Uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 1986. Roskilde Tidende, Socialistisk Weekend, Land og Folk, A-pressen, Weekendavisen siden 1998. Har skrevet Æresretten (2003), Forræderens dagbog (2005), Idealisten (2008), Kl ekammeraten (2010) og Den kætterske socialdemokrat (2018). }],related:[{authors:[],related:[null],id:11982,superTitle:,title:1006278732_stuerent.mp3,teaserTitle:null,authorFreeText:,playlist:null,relatedPlaylist:null,videoType:4,link:s3://www.weekendavisen.dk/audio/articles/2018-50/1006278732_stuerent.mp3,skipAds:0,skipAutoPlay:0,playlistDescription:null,summary:,teaserSummary:null,body:,type:videoarticleplus,paidBody:,size:1,urls:{articleUrl:/samfund/1006278732stuerent.mp3,linkpulseUrl:http://www.weekendavisen.dk/content/item/11982},imageUrl:,category:Samfund,edition:null,audio:{link:,readByAuthor:false}}],id:11906,superTitle:2,title:Stuerent,teaserTitle:null,authorFreeText:,source:null,summary:Kommentar. Dansk Folkepartis indsats i dansk politik er historien om en meget vellykket integration.,teaserSummary:Stuerent. Dansk Folkeparti er historien om en meget vellykket integration.,body:Martin Henriksen, som gerne udtaler sine synspunkter højt og uden mellemlægspapir, mente i sidste uge, at Danmark var på vej til at til te sig en migrationspagt, som vil fremme indvandring og det multikulturelle. Det er Henriksen og Dansk Folkeparti selvsagt voldsomt imod. Da statsministeren få dage senere kom hjem fra Marrakesh i Marokko efter af have gjort det forfærdelige, Henriksen advarede imod, var reaktionen fra Thuelsen Dahl spagfærdig grænsende til det egentlig resignerede. Thulesen vil holde regeringen op på løftet om, at pagten ikke skader Danmark, og han vil opfordre Løkke til at prøve at slippe af med Sam Mansour, boghandleren fra Brønshøj, som er udvisningsdømt til Marokko, der bare ikke har villet aftage ham. Løkke har da også holdt møde med den marokkanske udenrigsminister herom.,type:newsarticleplus,paidBody:Martin Henriksen, som gerne udtaler sine synspunkter højt og uden mellemlægspapir, mente i sidste uge, at Danmark var på vej til at til te sig en migrationspagt, som vil fremme indvandring og det multikulturelle. Det er Henriksen og Dansk Folkeparti selvsagt voldsomt imod. Da statsministeren få dage senere kom hjem fra Marrakesh i Marokko efter af have gjort det forfærdelige, Henriksen advarede imod, var reaktionen fra Thuelsen Dahl spagfærdig grænsende til det egentlig resignerede. Thulesen vil holde regeringen op på løftet om, at pagten ikke skader Danmark, og han vil opfordre Løkke til at prøve at slippe af med Sam Mansour, boghandleren fra Brønshøj, som er udvisningsdømt til Marokko, der bare ikke har villet aftage ham. Løkke har da også holdt møde med den marokkanske udenrigsminister herom. Betyder det mon, at Dansk Folkeparti med sine surt erhvervede 37 mandater holder en statsminister ved magten, som åbent og aktivt arbejder for indvandring og det multi­kulturelle samfund? Eller har Henriksen bare ladet munden løbe, fordi der kom en mikrofon forbi? Marrakesh-sagen er et mønstereksempel på integrationens styrke i Danmark. Den utilp ede lømmel, som siden fødslen i 1995 har trukket skræk, duftevand og forfærdelse i sine fodspor, er i dag en fredsommelig ung mand, som tilp er sig omgivelserne. Måske af og til lidt opfarende og grov i munden, men rolig kun, det er mest af gammel vane. Omgivelserne har sandt for dyden også tilp et sig Dansk Folkeparti. Alle betydende politiske kræfter lever fint med den grænsekontrol, de for få år siden fandt tåbelig og snærende, og Dansk Folkeparti har været fødselshjælper for politisk tænkning i Venstre og Socialdemokratiet, som tidligere ikke ville blive betragtet som anstændig og stueren. I dag bliver et parti med regeringsambitioner kun taget alvorligt, hvis det aktivt arbejder for det standpunkt, at begrænset ikkevestlig indvandring er godt og mere begrænset ikkevestlig indvandring bedre. Men påvirkningen af politiske venner og fjender er betalt med Dansk Folkepartis egen imponerende konsistente tilpasning til de faktiske forhold i den politiske industri. Partiet har siden år 2000 til tet sig det politiske imperativ, at dansk udlændingepolitik gennemføres uden at bryde med internationale konventioner. Standpunktet blev senest bekræftet ved finansloven for 2019. Der er megen snak om, at det måske ikke kan blive ved at gå, og at konventionerne generer og skal udfordres til kanten, men det bliver ved kanten og ved snakken. Dansk Folkeparti er et konventionsparti. Der er også megen snak om EUs forfærdeligheder, og Dansk Folkeparti har vundet store sejre ved folkeafstemningerne i 2000 og 2015, som bremsede Unionens fremmarch på dansk jord, men alle visioner om en løsere tilknytning er sendt til langtidsparkering på de britiske øer. Partiets program er klogt nok ganske forblommet om karakteren af den ønskværdige danske relation til EU. Man erklærer sig som »modstandere af udviklingen i EU, som går i retning af Europas Forenede Stater«; egentlig modstand mod medlemskab findes i dag kun i Folkebevægelsen mod EU, hos Nye Borgerlige og i et par af Enhedslistens mindestuer. Nok så bemærkelsesværdigt er partiet medansvarlig for en politik, som Danmarks Statistik skønner vil resultere i 867.000 ikkevestlige indvandrere og efterkommere i 2060. Tallet ville givet have været større uden Dansk Folkepartis indsats, men forvandlingen af Danmark til et multietnisk samfund er også sket på partiets vagt, som man siger. Senest har Dansk Folkeparti vist sig parat til at udskrive meget store checks for at leve med det, man ikke har kunnet forhindre – trekvart milliard kroner afsat de næste fire år for at kunne huse 100 udviste kriminelle med videre. Et ganske dyrt plaster på et sår, man ikke kan standse blødningen fra. Partiet forsinker og støjer op, men medvirker ellers villigt til den forvandling af Danmark, man er imod, og lever fint med det internationale samarbejde i Bruxelles og Marrakesh, man også højrøstet erklærer sig som modstander af. Mere kan man da ikke med rimelighed forlange af et vellykket integreret parti.   Læs også Hans Mortensens artikel – at Inger Støjberg stadig er minister, vidner om, at statsministeren omkostningsfrit kan udfordres: »En statsmand vender hjem« ,size:2,urls:{articleUrl:/2018-50/samfund/stuerent,linkpulseUrl:http://www.weekendavisen.dk/content/item/11906},imageUrl:https://weekendavisen.dk/media/cache/resolve/teaser_deck/image/1/17107/22525412-thulesen_henviser.jpg,category:Samfund,edition:{id:126,year:2018,edition:50,publicationDate:2018-12-14,published:true,editionSections:[{id:592,section:{id:1,name:Samfund,identifier:samfund},url:/2018-50/samfund},{id:593,section:{id:2,name:Kultur,identifier:kultur},url:/2018-50/kultur},{id:594,section:{id:3,name:Bøger,identifier:boeger},url:/2018-50/boeger},{id:595,section:{id:4,name:Ideer,identifier:ideer},url:/2018-50/ideer},{id:596,section:{id:5,name:Faktisk,identifier:faktisk},url:/2018-50/faktisk}]},audio:{link:,readByAuthor:false}}},{key:11835,played:false,addedToQueue:false,article:{authors:[{profileName:JEPPE CARSTENSEN,description:}],related:[{authors:[],related:[null],id:11981,superTitle:,title:1006255956_professionelle-pyromaner.mp3,teaserTitle:null,authorFreeText:,playlist:null,relatedPlaylist:null,videoType:4,link:s3://www.weekendavisen.dk/audio/articles/2018-50/1006255956_professionelle-pyromaner.mp3,skipAds:0,skipAutoPlay:0,playlistDescription:null,summary:,teaserSummary:null,body:,type:videoarticleplus,paidBody:,size:1,urls:{articleUrl:/samfund/1006255956professionelle-pyromaner.mp3,linkpulseUrl:http://www.weekendavisen.dk/content/item/11981},imageUrl:,category:Samfund,edition:null,audio:{link:,readByAuthor:false}}],id:11835,superTitle:3,title:Professionelle pyromaner,teaserTitle:null,authorFreeText:JEPPE CARSTENSEN,source:null,summary:Klima. Energiminister Lars Christian Lilleholt har talt stolt om Danmarks vedvarende energiproduktion op til denne uges COP24 i Polen. Men over halvdelen af den vedvarende energi kommer fra forbrænding af biom e, særligt træpiller og flis. Det er ikke bæredygtigt, lyder kritikken.,teaserSummary:null,body:Ildkuglens flammehav stråler ud gennem det lille inspektionshul fra Avedøreværkets 80 meter høje hovedkedel. Derinde produceres energien, som varmer og lyser tusindvis af københavnske stuer op i vinterkulden. Hele hovedstadens brændeovn fyrer primært med træpiller fra Baltikum og USA, som dagligt skibes ind med coastere og losses på værkets egen havnekaj. Træpiller og andre former for energikilder under samlebetegnelsen biom e som flis, affald, halm og i mindre grad biogas har i de seneste årtier revolutioneret store dele af Danmarks og andre europæiske landes energisektor ved at blive brændt af på store kraftværker i den grønne omstillings navn. Ny- og ombyggede værker afvikler fossile brændsler som olie, gas og kul til fordel for biom e, der siden Kyoto-aftalen i 1997 formelt anses som en CO2-neutral og vedvarende energiform. Også i EU-direktiver og national energipolitik har man anført biom e som CO2-neutral, og i Danmarks tilfælde er den endda blevet afgiftsfri og tilskudsberettiget. Argumentet er, at skovbruget sørger for at genplante træer, som optager det kulstof, der frigives ved forbrændingen af træbrændslerne.,type:newsarticleplus,paidBody:Ildkuglens flammehav stråler ud gennem det lille inspektionshul fra Avedøreværkets 80 meter høje hovedkedel. Derinde produceres energien, som varmer og lyser tusindvis af københavnske stuer op i vinterkulden. Hele hovedstadens brændeovn fyrer primært med træpiller fra Baltikum og USA, som dagligt skibes ind med coastere og losses på værkets egen havnekaj. Træpiller og andre former for energikilder under samlebetegnelsen biom e som flis, affald, halm og i mindre grad biogas har i de seneste årtier revolutioneret store dele af Danmarks og andre europæiske landes energisektor ved at blive brændt af på store kraftværker i den grønne omstillings navn. Ny- og ombyggede værker afvikler fossile brændsler som olie, gas og kul til fordel for biom e, der siden Kyoto-aftalen i 1997 formelt anses som en CO2-neutral og vedvarende energiform. Også i EU-direktiver og national energipolitik har man anført biom e som CO2-neutral, og i Danmarks tilfælde er den endda blevet afgiftsfri og tilskudsberettiget. Argumentet er, at skovbruget sørger for at genplante træer, som optager det kulstof, der frigives ved forbrændingen af træbrændslerne. Flere tænketanke og NGOer i ind- og udland mener dog, at det er gået for vidt. Kritikken går blandt andet på, at certificeringsordninger, som skal sørge for, at der genplantes træer, ikke er stærke nok, og at biom eprodukterne derfor ikke er CO2-neutrale. De udleder således mindst lige så meget CO2 som kul. Derudover peges der på, at skrivebordsøvelser i den måde, man opgør CO2-udledningerne, får lande som England og Danmark til at se grønnere ud, end de i virkeligheden er. I USA, hvor mange af de importerede træpiller kommer fra, har man i mange år været kritisk over for de europæiske biom emarkeder. »Europæerne hævder til en vis grad, at de sikrer reduktioner, som ikke findes,« sagde Princeton-forskeren Timothy Searchinger for eksempel til videnskabsmagasinet New Scientists i 2016. Internationalt er Danmark sågar blevet kaldt Europas pyromaner, fordi man mener, vi prioriterer forbrænding over genanvendelse. På den anden side af skyttegraven fremlægger skovbrugsforskere flankeret af centrale skikkelser hos servicevirksomheden HedeDanmark og energiselskabet Ørsted studier, som viser, at kulstofoptaget i skovenes tilvækst allerede følger godt med og potentielt kan blive endnu mere klimavenligt, hvis den bæredygtige biom e altid kommer fra certificeret skovbrug. De mener, at biom e er den bedste og billigste form for vedvarende energi på markedet. Konverterede kedler Som følge af særlige rammevilkår for biom e i energisektoren har branchen siden nullerne vokset m ivt i Danmark. Træ er en energiform, som vi ikke har været forsyningsmæssigt afhængig af siden 1700-tallet, hvor vi reducerede vores forbrug af træbrændsler ved at importere stenkul fra England. I dag er træbrændslernes infrastruktur omfattende, og der skibes og køres enorme mængder træ fra lokale og udenlandske skove til de danske kraftværker, der i stor stil har konverteret deres kedler til at fyre med biom e fremfor kul. »Det er fuldstændig samme proces,« siger Ørsted-ingeniøren Morten Reinhold flere gange om overgangen fra kul til biom e, da Weekendavisen føres rundt på Avedøreværket, Danmarks største kraftværk, der i dag primært fyrer med dansk halm og importerede træpiller fra især Baltikum, Rusland og USA. Inde i kraftvarmeværkets blok 2 møder vi en tudende larm i bunden af kedelhallen. Kedlen svæver fra fire søjler oppe i toppen af værket, så den i de 1200 graders varme har mulighed for at udvide sig op til en halv meter. {embedded type= ode/node_image id=16518 width=half_width align= ight} »Det smarte ved det her er, at meget af den infrastruktur, som vi havde i kulforbrændingen, er den samme, vi bruger nu. Møllerne derinde er de samme, vi brugte før. Kul er relativt porøst og skal også kværnes til støv,« forklarer Reinhold om de små importerede træpiller, der ligesom kul knuses på vej ind i kedlen. Træpillerne varierer ofte meget i kvalitet og bringer en m e støv og brandfarligt smulder med sig. En fare som ingeniøren med henvisning til sikkerhedsforanstaltninger slår ned med en bekendelse: »Vi er jo professionelle pyromaner.« Vi tager elevatoren op til de siloer, som opbevarer de daglige rationer af brændsel til anlægget. »Du kan sikkert allerede fornemme det her. Lugten fra træbrændslerne er sødlig. Kullet har en mere syrlig lugt,« siger Reinhold, mens vi bevæger os ind i varmen mod værkets inderste rum, hvor 16 brændere puster træstøv ind i kedlens ildkugle og skaber den energi, som udnyttes i turbinehallen til Avedøreværkets el- og fjernvarmeproduktion, der dækker over 200.000 husstande i hovedstadsregionen fra Køge i syd til Lyngby i nord. Et af verdens største fjernvarmenet. Ude ved værkets havnekaj losses der dagligt træpiller, og i dag er ingen undtagelse, hvor skibet Longship med træpillelast fra Litauen skal tømmes i strid pålandsvind fra Øresund. Den sydøstasiatiske skibsbesætning på skibet løber hen mod lasten for at gøre klar til losning. Inde fra kabyssen hvirvler en dunst af stegt svinekød ud over kajen, mens transportbåndene sættes i gang. Et nødvendigt onde Meget tyder dog på, at begejstringen for træbaseret biom e er for nedadgående. Senest er et lovforslag om fjernelse af tilskud til biom ebaseret el-produktion med virkning allerede i 2019 vedtaget i Folketinget med opbakning fra alle partier undtagen Enhedslisten. Flere kraftværker går dermed glip af mange millioner kr. i tilskud. og adskillige værker meddeler, at deres energiforsyning til kunderne bliver dyrere. Fra politisk hold argumenteres der for, at biom e mere er et nødvendigt onde end den mest klimavenlige energiform på markedet, og at den i øvrigt fylder for meget i energisektoren på grund af afgiftsfrie konkurrencevilkår, der har betydet, at staten taber penge. I øjeblikket er der dog ikke tegn på tilbagegang i værkernes forbrug af træpiller og flis eller i den omfattende infrastruktur i skov- og transportsektoren, som er med til at fyre op i kedlerne. {embedded type= ode/node_image id=16521 width=screen_width} En af Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholts yndlingspointer er således, at brugen af biom e er uafhængig af vejrforholdene og derfor spiller godt sammen med sol- og vindkraft. Men det er en sandhed med modifikationer. Så sent som i marts faldt temperaturerne drastisk, og både kommercielle kraftværker og private pillefyrforbrugere manglede pludselig træpiller fra især storleverandørerne i Baltikum, der ikke kunne levere, fordi vinteren havde været for mild og regnfuld. Jorden var for blød, og skovhuggerne kunne ikke komme ind og fælde træerne. De sumpede, våde skove forsinkede simpelthen tømmerleverancen. Også træbaseret biom e viste sig ligesom sol- og vindenergi at være afhængig af vejret. I Danmark hyrer Naturstyrelsen, HedeDanmark og andre skovejere entreprenører til at fælde, flise og transportere træet til værkerne. I Danstrup Hegn i Fredensborg Kommune sidder skoventreprenør Brian Andersen i førerhusets larm med foroverbøjet overkrop, et joystick i hver hånd og fliser bøgetræer i en Albach Diamant 2000. Danmarks største flishugger. »Det er dét, der virker lige nu. Det er dét, alle varmeværkerne vil have. Den laver grov flis,« siger han om maskinen til flere millioner kr., der kun er få måneder gammel. {embedded type= ode/bondquotes id=16523} Inde i flishuggeren skærer skarpslebne knive træet i grove flisstykker. Larmen er øredøvende høj, og flismaskinen æder alt lige fra kviste til tre meter lange træstammer. Via en aflang tud øverst på maskinen fosser flisen ned i to containere på en lastbil med øgenavnet Pingvinen fra firmaet DK-Miljø, som den 22-årige godschauffør Casper Wennicke er klar til at køre direkte til forbrænding på det gamle værk i Helsingør. Dagligt kører han fem-syv træk af to containerfulde flis til forbrænding på forskellige værker i Nordsjælland. Den store efterspørgsel på træbrændsler i Helsingør har gjort, at udenlandske tankskibe får lov at losse flis på selveste Kongekajen foran Kronborg Slot. Havneadministrationen i Helsingør fortæller, at det næste skib med flis ankommer om få dage tidligt om morgenen i nattens mulm og mørke for fredeligt at losse brændslerne over i lastbilerne inden solopgang. Et bæredygtigt alternativ »Biom e har vist sig langt hen ad vejen som et bæredygtigt alternativ, der bidrager positivt til Danmarks CO2-regnskab og som en central del af den grønne omstilling,« lød det fra Lars Christian Lilleholt i et debatindlæg i Altinget tidligere i år, hvor han også kaldte biom en for en vigtig trædesten mod et fossilfrit samfund i 2050. Emnet har været debatteret i årevis, og i sommer valgte Klimarådet at udgive en rådgivende rapport om biom eforbruget i Danmark. Den var ikke på linje med ministeren. »Bestræbelserne på at finde erstatninger for kul og olie i vores varme- og elproduktion har samtidig medført øget anvendelse af biom e. Dette er ikke uproblematisk,« konstaterede rådet. Den nu afsatte formand for Klimarådet, professor i økonomi ved Københavns Universitet Peter Birch Sørensen, ser i forlængelse af rapporten ikke nogen grund til at tale varmt om Danmarks omstilling til biom e i internationale sammenhænge som COP24. »Klimarådets rapport påpegede, at Danmarks hidtidige model for grøn omstilling, hvor vi har satset m ivt på fast biom e, ikke kan udbredes til resten af verden. Så meget træbaseret biom e er der ikke til rådighed globalt, hvis det skal være bæredygtigt,« sagde han til Weekendavisen i dagene op til sin fratrædelse som formand. På e-mail fra COP24 i Katowice kritiserer Gry Bossen, klimakoordinator i Verdens Skove, at biom einvesteringer stadig betragtes som en farbar vej mod klimaneutralitet, selvom biodiversitet og økosystemtjenester lider under inddragelsen af landarealer til biom eproduktion. »Her på COP24 bliver afbrænding af skovene fremlagt som en klimaløsning. Det er dybt bekymrende. Ikke alene udleder træbaseret biom e en m e CO2, når det brændes af, hvilket er meget kritisk netop nu, men det er også med til at ødelægge de økosystemer, der er helt centrale for at lagre CO2 i fremtiden. Derudover vil en stigning i forbruget af træbaseret biom e forstærke det enorme tab af biodiversitet, vi ser i disse år.« Peter Birch Sørensen er mere pragmatisk: »Biom e har på grund af afgiftsfavorisering fået et større omfang, end der er samfundsøkonomisk optimalt. Men et vist brug af fast biom e kan formentlig forsvares som en overgangsteknologi. Vi skal bare videre nu. Vi skal have elimineret favoriseringen af biom eenergi,« siger han.   Læs også Magnus Boding Hansens reportage fra COP24 i Katowice: »Afmålt bekymrede polakker« Læs også interviewet med Bjørn Lomborg om »hysteri« i klimadebatten: »Den globale regndans« ,size:4,urls:{articleUrl:/2018-50/samfund/professionelle-pyromaner,linkpulseUrl:http://www.weekendavisen.dk/content/item/11835},imageUrl:https://weekendavisen.dk/media/cache/resolve/teaser_deck/image/1/16515/22510124-saxo-photo.jpeg,category:Samfund,edition:{id:126,year:2018,edition:50,publicationDate:2018-12-14,published:true,editionSections:[{id:592,section:{id:1,name:Samfund,identifier:samfund},url:/2018-50/samfund},{id:593,section:{id:2,name:Kultur,identifier:kultur},url:/2018-50/kultur},{id:594,section:{id:3,name:Bøger,identifier:boeger},url:/2018-50/boeger},{id:595,section:{id:4,name:Ideer,identifier:ideer},url:/2018-50/ideer},{id:596,section:{id:5,name:Faktisk,identifier:faktisk},url:/2018-50/faktisk}]},audio:{link:,readByAuthor:false}}},{key:11880,played:false,addedToQueue:false,article:{authors:[{id:16,name:bm-nhen,email:[email protected],profilePictureUrl:/avatar/0/16/20556528-nikolaj-arve.jpg,profileName:Nikolaj Arve,aboutInfo:Skriver om politik og samfund. Han er uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet og har tidligere arbejdet på Danmarks Radio og Berlingske. }],related:[{authors:[],related:[null],id:12021,superTitle:,title:1006283361_den-globale-regndans.mp3,teaserTitle:null,authorFreeText:,playlist:null,relatedPlaylist:null,videoType:4,link:s3://www.weekendavisen.dk/audio/articles/2018-50/1006283361_den-globale-regndans.mp3,skipAds:0,skipAutoPlay:0,playlistDescription:null,summary:,teaserSummary:null,body:,type:videoarticleplus,paidBody:,size:1,urls:{articleUrl:/samfund/1006283361den-globale-regndans.mp3,linkpulseUrl:http://www.weekendavisen.dk/content/item/12021},imageUrl:,category:Samfund,edition:null,audio:{link:,readByAuthor:false}}],id:11880,superTitle:4,title:Den globale regndans,teaserTitle:null,authorFreeText:,source:null,summary:Interview. »Vi er ved at køre os selv op i lidt af et hysteri. Og det er svært at forestille sig, at vi træffer gode be ninger under hysteri,« siger Bjørn Lomborg om den nuværende klimadiskussion.,teaserSummary:null,body:Det vækker næppe stor overraskelse, at Bjørn Lomborg ikke har meget fidus til klimatopmødet, det 24. af slagsen, som ter i dag i Polen. Siden udgivelsen af bogen Verdens sande tilstand i 1998 har den danske miljø- og klimadebattør, som i dag er direktør i tænketanken Copenhagen Consensus Center, været en arg kritiker af de tilbagevendende topmøder. De er næsten bare spild af tid og penge, mener han. Alt for meget snak, alt for luftige løfter, alt for lidt fokus på det, der virkeligt batter noget: Grøn forskning. Og tænk bare på alle de andre – og mere akutte – problemer, verden tumler med: fattigdom, underernæring, sygdom, uddannelse, krig, you name it. Her kunne man også gøre meget mere nytte for meget færre penge, som Lomborg nu i 20 år har gentaget. Nogle gange med mere ørenlyd end andre. Presser man ham lidt til en start, kan man – med lidt god vilje – godt lokke et par positive ord om det polske klimatopmøde ud af ham. Men heller ikke meget mere.,type:newsarticleplus,paidBody:Det vækker næppe stor overraskelse, at Bjørn Lomborg ikke har meget fidus til klimatopmødet, det 24. af slagsen, som ter i dag i Polen. Siden udgivelsen af bogen Verdens sande tilstand i 1998 har den danske miljø- og klimadebattør, som i dag er direktør i tænketanken Copenhagen Consensus Center, været en arg kritiker af de tilbagevendende topmøder. De er næsten bare spild af tid og penge, mener han. Alt for meget snak, alt for luftige løfter, alt for lidt fokus på det, der virkeligt batter noget: Grøn forskning. Og tænk bare på alle de andre – og mere akutte – problemer, verden tumler med: fattigdom, underernæring, sygdom, uddannelse, krig, you name it. Her kunne man også gøre meget mere nytte for meget færre penge, som Lomborg nu i 20 år har gentaget. Nogle gange med mere ørenlyd end andre. Presser man ham lidt til en start, kan man – med lidt god vilje – godt lokke et par positive ord om det polske klimatopmøde ud af ham. Men heller ikke meget mere. »Det er jo en fantastisk ting, at der er enormt mange mennesker, der gerne vil gøre noget for klimaet. Global opvarmning er rigtig, den er menneskeskabt, og det er noget, vi skal tackle,« siger han, men – så kommer der nærmest omgående et men: »Det er svært ikke også at sige to negative ting: De gør det relativt ineffektivt. Og så er det jo lidt ærgerligt, at klima er en af de få ting, som får enormt meget opmærksomhed, når der nu er så enormt mange andre problemer, som påvirker utroligt mange flere mennesker, og hvor vi kunne gøre utroligt meget mere godt for langt færre penge.« – Men er det ikke grundlæggende godt, at verdens lande nu har kunnet mødes 24 gange i træk og diskutere det her? »Det er måske at trække optimismen en smule for langt. Vi har prøvet 23 gange før, og hvis du kigger på, hvor mange penge vi har brugt på de topmøder, hvor mange topmøder der har været, og hvordan CO2-udviklingen er gået, så er det jo stort set tre overlappende kurver. Så vi har reelt ikke opnået noget.« – Vil det være bedre at droppe dem helt? »Det vil være bedre, hvis man kiggede hinanden i øjnene og sagde: ’Ja, det her er nok ikke måden, vi skal løse det på, vel gutter?’ Den rigtige løsning er at finde grønne teknologier, som er billigere end fossil energi, og så vil alle jo skifte over.« Allerede her er vi fremme ved det lomborgske argument i sin essens. Det, som mange klimaforkæmpere ryster opgivende på hovedet ad, men som andre bifalder som ren og skær sund fornuft: Gode løfter nytter ikke noget. Vi må fæste vores lid til den teknologiske udvikling. Det vender vi tilbage til. »Det er jo helt, helt forkert« Klimatopmødet i den polske by Katowice, i hjertet af landets kulindustri, blev afholdt på en dyster baggrund. De foruroligende overskrifter har nærmest stået i kø: CO2-udledningen har aldrig været højere. 2018 bliver det fjerdevarmeste år nogensinde – lige i hælene på de tre varmeste: 2015, 2016 og 2017. Den grønlandske indlandsis smelter tilsyneladende hurtigere, end vi troede. Koralrevene forsvinder. Insekterne dør. Og Verdensbanken advarer om flere end 140 millioner klimamigranter i 2050. De næste 10-12 år er derfor ifølge FNs klimapanel helt afgørende, hvis vi vil bevare kloden nogenlunde, som den ser ud i dag. – Så det er vel ikke så mærkeligt at tænke, at verden er på vej i en katastrofal retning, og at det nu er tid til drastisk handling? »Overhovedet ikke,« siger Lomborg. »Det er det, der er så deprimerende ved hele klimadiskussionen. Hvis man kigger helt tilbage til 1980erne, har klimadiskussionen været karakteriseret af en fortælling om, at hvis vi ikke gør usandsynligt meget inden for de næste ti år, vil vi dø. Og hver eneste gang, når man er kommet frem til deadline, er det igen om ti år.« – Så de dystre forudsigelser er forkerte? »Klimaøkonomer har brugt de sidste 30 år på at undersøge, hvad global opvarmning kommer til at koste os. En af dem er amerikaneren William Nordhaus, som lige har fået Nobelprisen. Og svaret er, at hen mod ningen af århundredet vil global opvarmning formentlig betyde, at hver enkelt person vil miste omkring to-fire procent af sin indkomst. Det er ikke nul. Det er grunden til, at det er et problem. Men husk lige på, at vi på det tidspunkt formentlig vil være 400-500 procent rigere.« – Tal er jo én ting. Der er også en folkelig stemning og følelse. Der er klimademonstrationer over hele verden. Der er unge skole- og gymnasieelever, som går på gaden, fordi de er meget bekymrede. Skal man ikke lytte til denne folkelige bekymring? »Jo, selvfølgelig skal man lytte til dem. Men det er bekymrende, hvis folk er helt galt afmarcherede på grund af de mange overskrifter. Der var eksempelvis en student, som sagde: ’Hvad er pointen med at gå i skole, når der formentlig ikke er nogen skole, ikke er noget liv, ikke er nogen planet om 20-30 år?’ Jamen, hvad er det for en verden, du lever i? Det er jo helt, helt, helt forkert. Det er overhovedet ikke det, FNs klimapanel siger.« – Hvilke konsekvenser har det? »Vi er ved at køre os selv op i lidt af et hysteri. Og det er svært at forestille sig, at vi træffer gode be ninger under hysteri. Vi ender med at lave symbolske be ninger, som vi grinede ad i gamle dage. De primitive samfund lavede regndans, som var en måde at få hele samfundet til at opleve, at de havde kontrol over ting, som de i realiteten ikke havde kontrol over. Jeg synes måske, vi burde være kommet et stykke videre, end at vi bare danser symbolsk regndans igen.« Den teknologiske løsning – I øjeblikket taler man meget om, hvad den enkelte forbruger selv kan gøre for at leve mere klimavenligt: Drop de røde bøffer, drop flyrejserne, skift dieselbilen ud med en elbil, tag toget, genbrug mere og tænk i det hele taget over, om du har brug for den ene dims og den anden dut. Er det ikke nødvendigt, at vi alle tænker mere over det? »Vi får aldrig løst klimaproblemet med individuel handling. Hvis hver og en af os gør en lille smule, ja, så ender vi med at gøre … en lille smule. Jeg er selv vegetar, så jeg synes, det er fint, hvis flere bliver vegetarer. Men man skal bare være opmærksom på, at det formentlig kun skærer et par procent af CO2-udslippet. Tilsvarende med elbiler. Det internationale energiagentur anslår, at vi i 2040 måske kan ende med 280 millioner elbiler. Det er 15 procent af den globale bilpark, og det vil skære CO2-udledningen med én procent, fordi fossile brændsler stadig vil udgøre omkring 75 procent af elektricitetsforsyningen i 2040. Og fordi flere elbiler vil betyde faldende oliepriser og større forbrug andre steder.« – Hvad er så det bedste, den enkelte forbruger kan gøre? »Det er jo det, der er så deprimerende. Svaret er: Det er ikke dig, det handler om. Den eneste løsning på stort set alle store problemer gennem hele menneskets historie er teknologi.« – Hvad nu hvis man ikke finder på den rigtige teknologi? »Så får vi ikke løst klimaproblemet. Vi kan godt ende et sted, hvor det viser sig, at det her er teknologisk uløseligt, men det er ikke den historie, menneskeheden typisk har oplevet. Vi snakker om fremtiden, så vi kan ikke vide det, men vi har jo rent faktisk stået med rigtig, rigtig mange udfordringer, og der er ikke rigtigt nogen af dem, som vi ikke har kunnet tackle endnu.« – Indvendingen mod det er, at man ikke bare kan satse på teknologi. Vi bliver også nødt til at gøre noget nu for at være på den sikre side. Det skriver FNs klimapanel også i deres seneste rapport om, hvordan vi kan holde den globale opvarmning under 1,5 grad: Forsinket handling har konsekvenser. »Det, FN siger, er: Hvis du vil overholde 1,5 grad, så er det billigere at starte nu end at starte senere. Det er rigtigt. Men det er også, fordi man antager noget, der er helt absurd latterligt. Der er ingen i den her klimadebat, der tror på, at vi kan nå 1,5 grad. Hvis man gør det, så bedrager man sig selv. Nobelprisvinderen Nordhaus siger, at det er urealistisk, at vi kan nå ned under 2,5 grader selv med ekstreme politikker i alle lande lige med det samme – og læg lige mærke til, at vi vil komme til at betale usandsynligt dyrt for det.« – Tænker du aldrig selv: Hvad nu hvis jeg tager fejl? Hvad nu hvis vi faktisk styrer mod en klimakatastrofe, som er meget værre, end hvad alle mulige økonomiske modeller, der er fremskrevet til 2100, forudsiger? »Der er en risiko for, at vi alle har taget fejl. Men vi har rent faktisk kigget på, hvad der er en god insurance policy. Det gjorde vi inden klimatopmødet i København i 2009, sammen med 27 klimaøkonomer og 3 nobelpristagere. De vurderede, at man også skal kigge på geo engineering. Det er principielt at sætte solbriller på Jorden, så der kommer en lille smule mindre energi ind. Det ved vi, man kan gøre. Vi argumenterer ikke for, at man skal gøre det, men at man skal investere i forskning og udvikling, så man kan gøre det, hvis der sker noget alvorligt.« – Kan du pege på ét sted, hvor du er blevet klogere de sidste 10-15 år? »I 1998 var alt det her nyt for mig. Jeg sagde primært, at de nuværende klimapolitikker ikke fungerer særligt godt. Men jeg var endnu ikke blevet klar over, hvor meget innovation kan gøre. Det er en løsning, vi nu kan se er ganske effektiv. Vi må huske, at vi ikke udleder CO2 for at genere Al Gore eller Greenpeace. Vi gør det, fordi det er en sideeffekt af at leve det liv, vi gør. Det, der har gjort verden rig, er i enormt høj grad, at vi har fået adgang til utroligt meget mere energi. For 250 år siden havde du træ til at holde dig varm, dyr til at trække, vindmøller til at male korn, og ellers var det dig, der lavede alt arbejdet. Så er livet ing hårdt. Og du kan ikke få de fleste til at sige: ’Arh, det vil jeg sgu godt tilbage til.’ Den eneste måde, du kan stoppe fossile brændsler, er ved at forske og udvikle billigere og bedre grøn energi.«   Læs også Magnus Boding Hansens reportage fra COP24 i Katowice: »Afmålt bekymrede polakker« Læs også artiklen om, at halvdelen af den »vedvarende« energi i Danmark kommer fra forbrænding af biom e: »Professionelle pyromaner«   ,size:4,urls:{articleUrl:/2018-50/samfund/den-globale-regndans,linkpulseUrl:http://www.weekendavisen.dk/content/item/11880},imageUrl:https://weekendavisen.dk/media/cache/resolve/teaser_deck/image/1/16606/22511877-saxo-photo.jpeg,category:Samfund,edition:{id:126,year:2018,edition:50,publicationDate:2018-12-14,published:true,editionSections:[{id:592,section:{id:1,name:Samfund,identifier:samfund},url:/2018-50/samfund},{id:593,section:{id:2,name:Kultur,identifier:kultur},url:/2018-50/kultur},{id:594,section:{id:3,name:Bøger,identifier:boeger},url:/2018-50/boeger},{id:595,section:{id:4,name:Ideer,identifier:ideer},url:/2018-50/ideer},{id:596,section:{id:5,name:Faktisk,identifier:faktisk},url:/2018-50/faktisk}]},audio:{link:,readByAuthor:false}}},{key:11925,played:false,addedToQueue:false,article:{authors:[{profileName:Per H. Hansen,description:}],related:[{authors:[],related:[null],id:12018,superTitle:,title:1006276458_hvor-skal-vi-skrive-under.mp3,teaserTitle:null,authorFreeText:,playlist:null,relatedPlaylist:null,videoType:4,link:s3://www.weekendavisen.dk/audio/articles/2018-50/1006276458_hvor-skal-vi-skrive-under.mp3,skipAds:0,skipAutoPlay:0,playlistDescription:null,summary:,teaserSummary:null,body:,type:videoarticleplus,paidBody:,size:1,urls:{articleUrl:/samfund/1006276458hvor-skal-vi-skrive-under.mp3,linkpulseUrl:http://www.weekendavisen.dk/content/item/12018},imageUrl:,category:Samfund,edition:null,audio:{link:,readByAuthor:false}}],id:11925,superTitle:4,title:Hvor skal vi skrive under?,teaserTitle:null,authorFreeText:Per H. Hansen,source:null,summary:Bank. »Vi skal aldrig sætte profit før etik,« sagde Michael Rasmussen, formand for Finans Danmark, forleden. De ord kan hurtigt komme til at hjemsøge sektoren.,teaserSummary:null,body:Det har næppe undgået Deres opmærksomhed, at bankernes lobbyorganisation Finans Danmark holdt årsmøde i sidste uge. Foreningens formand, Michael Rasmussen, der også er direktør i landets fjerdestørste bank, Nykredit, beklagede og undskyldte på finanssektorens vegne for hvidvask- og udbytteskandaler. Det var kun at forvente. Det mere opsigtsvækkende var derfor, da Michael Rasmussen i sin formandstale understregede, at »vi skal aldrig sætte profit før etik«. Det må være den nye samfundskontrakt mellem bankerne og samfundet, der er blevet talt så meget om. Samfundskontrakt er et problematisk og selvmodsigende begreb. En kontrakt er en formel aftale, et dokument, der underskrives af de involverede parter, og som har juridisk gyldighed, og sådan en foreligger der vist ikke mellem samfund og finanssektor. Derimod er der nogle mere eller mindre delte samfundsmæssige værdier og normer, som hvidvask- og udbytteskandalerne har gjort synlige og bragt i spil. Skandalerne har rejst en diskussion om, hvad der er acceptabel og uacceptabel adfærd i finanssektoren, og Finans Danmark føler sig presset. Med god grund. En undersøgelse, foreningen har fået lavet, viser nemlig, at 60 procent af danskerne har (endnu) mindre tillid til sektoren efter hvidvaskskandalen. Kun 18 procent er uenige, mens 22 procent ikke har nogen klar holdning.,type:newsarticleplus,paidBody:Det har næppe undgået Deres opmærksomhed, at bankernes lobbyorganisation Finans Danmark holdt årsmøde i sidste uge. Foreningens formand, Michael Rasmussen, der også er direktør i landets fjerdestørste bank, Nykredit, beklagede og undskyldte på finanssektorens vegne for hvidvask- og udbytteskandaler. Det var kun at forvente. Det mere opsigtsvækkende var derfor, da Michael Rasmussen i sin formandstale understregede, at »vi skal aldrig sætte profit før etik«. Det må være den nye samfundskontrakt mellem bankerne og samfundet, der er blevet talt så meget om. Samfundskontrakt er et problematisk og selvmodsigende begreb. En kontrakt er en formel aftale, et dokument, der underskrives af de involverede parter, og som har juridisk gyldighed, og sådan en foreligger der vist ikke mellem samfund og finanssektor. Derimod er der nogle mere eller mindre delte samfundsmæssige værdier og normer, som hvidvask- og udbytteskandalerne har gjort synlige og bragt i spil. Skandalerne har rejst en diskussion om, hvad der er acceptabel og uacceptabel adfærd i finanssektoren, og Finans Danmark føler sig presset. Med god grund. En undersøgelse, foreningen har fået lavet, viser nemlig, at 60 procent af danskerne har (endnu) mindre tillid til sektoren efter hvidvaskskandalen. Kun 18 procent er uenige, mens 22 procent ikke har nogen klar holdning. Det er et ganske konkret eksempel på, hvordan afvigende adfærd, som den Nordea og Danske Bank har udvist i forbindelse med hvidvask- og udbyttesagerne, hjælper et samfund til at afgrænse, hvad der er normal og acceptabel adfærd og til at definere sig selv i moralsk og ideologisk forstand. Det er det, politikernes påberåbelse af og Finanssektorens accept af en ny samfundskontrakt handler om. At gen- eller nyskabe orden i vores forståelse af, hvad der er gået galt, hvordan det kunne ske, og hvad det skal betyde for bankernes og samfundets relation i fremtiden. NÅR det er kommet så vidt og har bragt finanssektoren i defensiven, er det, fordi fortællingen om bankerne, der har været under forandring siden finanskrisen, har svækket bankernes position i forhold til politikere og befolkning. Når politikere fra regeringspartierne over Socialdemokratiet til Enhedslisten kræver en mere moralsk opførsel af de finansielle virksomheder, vidner det om en potentielt vigtig forandring. Det er de selvfølgelig helt på det rene med i Finans Danmark, men det betyder ikke, at de synes om det. Men som formanden også sagde på årsmødet, er ingen »stærkere end det svageste led«, og når de svageste led viser sig at være landets to største banker, Nordea og Danske Bank, må der drastiske skridt til. Formandens løfte – »vi skal aldrig sætte profit før etik« – viser, hvor presset sektoren er, og hvis det er den nye samfundskontrakt, kan det få vidtrækkende konsekvenser. Løftet kan næppe forstås på anden måde end som et brud med den »share

Kontakt os | Weekendavisen

Vi hører gerne fra Dem, hvad enten det drejer sig om et debatindlæg, en kommentar til en artikel eller blot generelle kommentarer til avisen.

Kontakt Os